14.05.2014, 07:04 | Af: Administrator

Krabbe gæst i 4:4:2

FCM-direktør Hans Krabbe er torsdag aften gæst i fodboldmagasinet 4:4:2 på TV Midt-Vest, hvor de kigger frem mod søndagens vigtige opgør mod SønderjyskE.

Torsdag aften ruller fodboldmagasinet 4:4:2 igen over skærmen på TV Midt-Vest, og denne gang bliver det med FCM-direktør Hans Krabbe som gæst i studiet. Han får selskab af Viborgs direktør Morten Jensen AaBs sportsdirektør Allan Gaarde.

Som altid vil tidligere fodboldspiller og nuværende vært Dan Sørensen bringe forskellige emner på banen, og gæsterne skal blandt andet diskutere betydningen af medaljer og konsekvenser af en nedrykning.

Og så kan gæsterne traditionen tro se frem til at blive udfordret i programmets løbende fodboldquiz.

Som altid kan seerne stille spørgsmål til gæsterne. Allerede nu kan du skrive dit spørgsmål til fodbold@tvmidtvest.dk og dermed komme med dit indspark til fodbolddebatten. Programmet sendes torsdag aften på TV Midt-Vests 24-timers kanal. Det sker klokken 18.20, 20.25 og 23.05. Du kan også finde programmet på net tv.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox