22.05.2014, 08:09 | Af: Administrator

Møller slutter sig til Banggaard og Larsen

Frederik Møller blev onsdag aften udtaget til U21-landsholdet og kan allerede komme i kamp i aften.

Det danske U21-landshold møder i aften Schweiz, og her kan hele tre FC Midtjylland-spillere komme i aktion. Patrick Banggaard og Marco Larsen har været samlet med truppen siden mandag, og i aftens blev Frederik Møller så hasteindkaldt.

Landstræner Jess Thorup har valgt at indkalde Frederik Møller, da både Riza Durmisi og Christoffer Remmer er plaget af mindre gener.

Frederik Møller, der var i startopstillingen for FC Midtjylland i sæsonens sidste kamp mod SønderjyskE, er noteret for 41 ungdomslandskampe, hvor af tre af dem har været på U21-landshold. Hans seneste optræden var i maj sidste år mod Irland.

Aftenens kamp mod Schweiz sættes i gang kl. 18.00. Der er gratis adgang på Blue Water Arena – alternativt kan kampen livestreames Viasat.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox