15.05.2014, 14:31 | Af: Administrator

Ny træner ansat i FCM Elitefodboldskole

Blot 22-årige Fatah Abdirahman, der har trænererfaring fra bl.a. Randers Freja, bliver ny træner i FCM Elitefodboldskole.

Det er med glæde og stolthed, at FC Midtjylland pr. 1. august 2014 kan byde en ny, ung og talentfuld træner velkommen i folden. Det sker, når blot 22-årige Fatah Abdirahman tiltræder som ny træner i FCM Elitefodboldskole.

Fatah, der har en mor fra Somalia og en far fra Kenya, bestod i januar måned sin A-træneruddannelse, og han skulle efter eget udsagn være den første fuldblodede afrikaner i landet med denne uddannelse samtidig med, at han også er den næstyngste overhovedet i Danmark med A-træneruddannelsen (red. Den yngste i landet med A-træneruddannelsen er i øvrigt Martin Mark fra FCM samarbejdsklubben Thisted FC).

Den 22-årige unge mand, som er bosat i Århus og som civilt arbejder som mentor- og støttepædagog i et 10. klasses center i Århus, har sin alder til trods allerede stor trænererfaring fra en række klubber, nemlig Aarhus KFUM, Lystrup IF, Skovbakken IK og senest Randers Freja. Fatah har til sommer været i Randers Freja i 4½ år og i disse år har han både fungeret som assistenttræner på U15 Mester- og U19 Liga niveau, været cheftræner for U13- og U14 Mester, fungeret som scout for klubben og på nuværende tidspunkt er han træner for U13 Mester i Randers Freja.

I FC Midtjylland er det planen, at Fatah i den kommende sæson skal være individuel træner samt fungere i en assistentrolle på tværs af de tre turneringshold. Der er dog lavet en flerårig aftale med Fatah og han vil senere i kontraktperioden blive fast tilknyttet et af turneringsholdene og det er et eventyr, som Fatah Abdirahman ser frem til. 

Læs mere. KLIK HER.

FCM vs. VFF – 19. feb.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox