28.05.2014, 10:09 | Af: Administrator

Nyt familieafsnit på MCH Arena

FC Midtjylland lancerer et nyt familieafsnit på Faxe Kondi tribunen, som et led i arbejdet med at skabe fremtidens FCM-fans.

Der her været godt gang i den på lægterne på MCH Arena i sidste sæson, hvor stemningen har nået hidtil usete højder. Lydniveauets epicenter er det såkaldte All-Singing-Area på midten af Unibet tribunen, hvor FC Midtjyllands stemningsskabende fans holder til. Her starter klubbens slagsange og spreder sig til resten af stadion.

Men de allermindste FCM-fans har ikke kunnet opleve den gode stemning på nærmeste hold, da de har været placeret i den modsatte ende af stadion, lige ved siden af udebaneholdets mest hardcore fans. Nu flytter FC Midtjylland familieafsnittet på Sport-Master tribunen til hjørnet mellem Faxe Kondi og Unibet tribunen for at få klubbens yngste fans fra det nye Fan Akademi endnu tættere på de stemningsskabende fans.

Opret GRATIS Basis medlemskab af Fan Akademiet nu >>

- Vi har længe tænkt, at placeringen på Sport-Master tribunen ikke var helt optimal, da vores yngste fans stod lige ved siden af udeholdets fans, hvor de udelukkende kunne høre eksempelvis FCKs og Brøndbys slagssange under kampene, men de skal da ikke stå og høre udeholdets slagsange, de skal lære vores sange at kende, siger Michael Munch, der er fan coordinator i FC Midtjylland.

Klubben håber, at flytningen af familieafsnittet vil betyde endnu mere stemning i fremtiden, da de yngste fans mere aktivt kan deltage i sangene og på den måde hæve stemningsniveauet på MCH Arena.

- Vi ved fra spillerne, at det betyder meget med stemning. Det giver lige de ekstra procenter, der kan være så afgørende i en ekstremt tæt Superliga. Derfor arbejder vi hele tiden på at optimere stadionoplevelsen og give folk den stemning, som de ikke får i tv, siger Michael Munch.

Flytningen af familieafsnittet hænger sammen med lancering af FC Midtjyllands nye Fan Akademi for fans under 16 år, hvilket skal skabe flere FCM-fans i fremtiden.

- Vores yngste fans skal helt tæt på vores stemningsskabende fans, så de kan få et indblik i fankulturen og lære vores slagssange at kende. Når de så bliver lidt større, så kan de rykke på Unibet stemningstribunen og på den måde får vi en fin fødekæde til fremtidens FCM-fans, forsætter Michael Munch.

- De fleste fans vælger deres favoritklub i 10-12 års alderen, og herefter forbliver de loyale overfor den klub resten af livet. Med det nye familieafsnit og Fan Akademiet vil vi skabe de optimale betingelser for at yngste i Midt- og Vestjylland vælger FCM som favoritklub, siger Michael Munch.

Klubbens arbejde med fans opsummeres under konceptet ”FCM for livet”, der beskriver en decideret livscyklus i FCM-regi.

- Du starter som barn på Fan Akademiet, hvor du følges med dine forældre til fodbold. Her kan du stå og spejde over til stemningsområdet. På et tidspunkt bliver du så stor, at du hellere vil til fodbold med vennerne og så kan i stå på Unibet stemningstribunen. Her er det festen og stemningen, der trækker, fortsætter Michael Munch.

- Senere kommer du i en livsfase, hvor du er ved at etablere dig med familie og arbejde, og så trækker du mod komforten på siddepladserne . På et tidspunkt kommer der måske børn, og så starter cyklussen forfra, hvor det nu er dig, der har dine børn med på familieafsnittet. Det er FCM for livet, afslutter Michael Munch.

Det røgfri familieafsnittet har 800 pladser med fri placering indvies, når den nye sæson starter i midten af juli.
- Salg af sæsonkort til de nye familieafsnit starter den 20. juni.

Opgradere til Fan Akademiet PREMIUM & få et sæsonkort til 300>>

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox