03.05.2014, 13:15 | Af: Administrator

OPTAKT: Truppen mod FC Vestsjælland

Fire finaler venter FC Midtjylland i sæsonens sidste fire kampe. Den første er i morgen mod FC Vestsjælland hjemme på MCH Arena.

Superligaen spidser for alvor til, og om fire kampe er det hele afgjort. De nye mestre er fundet, og der er sat navn på de to nedrykkere. Med 15 sejre hidtil i sæsonen og blot tre point efter AaB spiler ulvene fortsat med helt fremme.

- Vi føler os enormt privilegeret over, at vi i de foregående 29 kampe har præsteret så godt, at vi kan spille med om de sjove pladser i tabellen. Det er et kæmpe cadeau til det arbejde, der er blevet leveret hele sæsonen, og det vil vi gerne slutte af så godt, som vi overhovedet kan, siger cheftræner Glen Riddersholm.

LÆS OGSÅ: Vidste du, at FC Midtjylland og FC Vestsjælland

Og for at slutte bedst muligt af, skal der jagtes en sejr i morgen mod FC Vestsjælland, som undervejs i sæsonen har været kritiseret for at "parkere bussen" foran eget straffesparksfelt. Der kommer dog ingen klagesang fra FCM-træneren.

- Herfra er der kun stor respekt for den måde, FC Vestsjælland som oprykker har etableret sig på i Superligaen med et klart koncept og en klar strategi. De har nogle dygtige spillere og dygtig træner, som kender missionen, og den har været overlevelse, og det ser det ud til, at de er i stand til, siger Riddersholm.

Meget tyder da også på, at der venter de midtjyske ulve en svær udfordring. FC Vestsjælland har spillet fem kampe på udebane i foråret og har ikke tabt en eneste af dem. Faktisk er det kun blevet til tre nederlag på udebane i hele sæsonen for oprykkerne.

LÆS OGSÅ: Spilforslag: Ulvene springer højst mod FCV

- Det bliver en kamp, hvor vi skal evne med bolden at nedbryde en dygtigt organiseret defensiv. Det kræver bevægelse og en mases løb uden bold. I vores forsvarsspil skal vi tænke hurtigt i vores genpres og være dygtige til at løbe retur.

- Og så skal vi have tålmodighed, og det samme må vi appellere til, at vores fantastiske fans har. Det så vi senest, at vi havde mod Viborg, og det blev belønnet i sidste ende, og det er langt hen ad vejen noget af det samme, vi skal lykkes med mod FC Vestsjælland, siger Riddersholm.

FC MIDTJYLLAND - FC VESTSJÆLLAND SØNDAG D. 4/5 KL. 17.00 - KØB BILLETTER HER >>

Ulvene har i sæsonen hentet fire point mod FC Vestsjælland, og det er da også en optimistisk midtjysk cheftræner forud for søndagens opgør.

- Vi har noget at have optimismen i, for vi har spillet to gode kampe mod FC Vestsjælland tidligere i sæsonen. Den ene var vi lidt uheldige i med udvisningen til Izunna, men det var en god kamp, og i opgøret i Vestsjælland skabte vi store chancer i en kamp, hvor vi lykkedes godt, siger Riddersholm.

I forhold til truppen mod Esbjerg fB er Eyjolfur Hedinsson tilbage, hvor han afløser unge Frederik Møller. Trænerteamet må fortsat undvære Erik Sviatchenko, Izunna Uzochukwu, Kolja Afriyie og Oluwafemi Ajilore.

Der er kick-off på MCH Arena søndag klokken 17.00.

Truppen mod FC Vestsjælland
1. Jonas Lössl
6. Jesper Lindorff Juelsgård
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Tim Janssen
14. Jakob Haugaard
19. Marco Larsen
20. Francis Dickoh
21. Eyjolfur Hedinsson
24. Sonni Nattestad
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
32. Kristian Bach Bak
33. Paul Onuachu
36. Rilwan Hassan
44. Sylvester Igboun

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox