08.05.2014, 20:39 | Af: Administrator

Skidt første halvleg blev dyr

32 dårlige minutter i første halvleg blev dyre i aftenes opgør mod Brøndby, der løb med en 3-1-sejr.

FC Midtjylland fik noget nær den værst tænkelige start på aftenens opgør på Brøndby Stadion. Allerede efter ti minutter bragte hjemmeholdet sig foran, og blot ti minutter senere fordoblede Brøndby deres måltotal i kampen.

Og som om det ikke var nok, så var den gal igen 12 minutter senere, da Simon Makienok bragte hjemmeholdet foran med 3-0 efter 32 minutter. Makienok var også oplæggeren til Brøndbys første to mål, som Jose Ariel Nunez stod for.

Inden pausefløjtet sparkede Sylvester Igboun dog liv i det midtjyske håb om point, da han reducerede til 1-3. Det skete efter flot midtjysk kombinationsspil som endte ved Marco Larsen, der med et hårdt fladt indlæg fandt Sly bagerst i feltet.

Lige inden pausen var Marco Larsen tæt på selv at komme på tavlen, da han kom først på et indlæg, men hovedstødet var et godt stykke ved siden af Brøndby-målet.

I pausen måtte ulvene skifte på målmandsposten, da Jonas Lössl i et sammenstød med Francis Dickoh blev ramt af forsvarsspillerens støvleknopper, og det kostede et par flænger i knæet, som måtte syes med seks sting i pausen.

I kampens sidste 45 minutter kom FC Midtjylland langt bedre med i opgøret, men sidste omgang bød ikke på mål, selv om de fleste af de godt 12.000 tilskuere på Brøndby Stadion havde set et hattrick fra Nunez, men fantastisk redning af Haugaard forhindrede det.

Fem minutter inden slutfløjtet var indskiftede Tim Janssen tæt på for alvor at bringe spænding tilbage i kampen, da han i et fikst samspil med Kristian Bach Bak kom alene igen, men hollænderen fik sent sin afslutning over mål.

Dermed sluttede det hele med en hjemmesejr på 3-1, og dermed mistede ulvene et skridt i guldkampen mod AaB, men med to kampe tilbage lever drømmen stadig. Og der bliver ikke meget tid at ærgre sig over aftenens nederlag, for allerede på søndag skal ulvene i kamp igen, når FC København er gæster på MCH Arena.

Brøndby IF - FC Midtjylland 3-1 (3-1)
1-0 Jose Ariel Nunez 10'
2-0 Jose Ariel Nunez 20'
3-0 Simon Makienok 32'
3-1 Sylvester Igboun 38'

Advarsler
56' Rilwan Hassan, FCM
74' Ferhan Hasani, BIF
80' Thomas Kahlenberg, BIF

Start-11: Jonas Lössl (46' Jakob Haugaard), Kristian Bach Bak, Francis Dickoh, Sonni Nattestad, Jesper Lindorff Juelsgård, Jakob PoulsenPetter Andersson, Marco Larsen (81' Pione Sisto), Rilwan Hassan (69' Tim Janssen), Sylvester Igboun, Morten 'Duncan' Rasmussen.

Bænk: Jakob Haugaard, Frederik Møller, André Rømer, Oluwafemi Ajilore, Pione Sisto, Tim Janssen, Paul Onuachu.

Tilskuere: 12.440

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox