30.05.2014, 15:32 | Af: Administrator

U-holdene møder Brøndby

Skolernes sommerferie nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør sæsonafslutningen i talentafdelingen. Med to kampe igen møder FC Midtjylland U17 og U19 begge Brøndby IF i morgen lørdag i sæsonens sidste udekamp.

U19:
Med kun en enkelt sejr i deres seneste seks kampe er Brøndby IFs U19 skidt kørende. Fire af opgørende er blevet spillet på Vestegnen, og tæller to nederlag. Det er en statistik de unge ulve i morgen har intention om at forvære yderligere. FC Midtjyllands U19 har stadig muligheden for en top to placering med bare to kampe igen. De ligger i øjeblikket placeret som nummer tre, men med en sejr i morgen kan de overhale og lægge pres på FC Nordsjælland, der tørner sammen med topholdet Esbjerg fB i næste weekend. Det er et drama uden lige, men med to flotte sejre i de seneste to kampe, ligner midtjyderne et mandskab der både kan og vil hente point i morgen på Brøndby Stadion.

U17:
FC Midtjyllands U17 gav i sidste uge Esbjerg fB en gevaldig snitter på hele 6-1 hjemme på Wunderelf Arena. I morgen hedder modstanderen Brøndby IF, og ulvene vil med en sejr kunne indtage en delt førsteplads med aalborgenserne. I turneringens sidste kamp har Midtjylland en på papiret næmmere opgave end nordjyderne, da de hjemme tager i mod bundprobben HB Køge. Kampen i morgen kan derfor vise sig at blive den, hvormed mesterskabet står eller falder. Vestegnes U17-hold er dog i nogenlunde samme dårlige stime som deres U19, da de har tabt deres seneste fire kampe og kun hentet syv point i forårets ni kampe. Midtjyderne er derfor fortsat selv herre over deres skæbne for sæsonen.

Begge opgør spilles lørdag over middag på Brøndby stadion. U19-holdene lægger ud klokken 13.00 og efterfølges af U17-kampen klokken 15.15.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox