31.05.2014, 18:27 | Af: Administrator

U17 indtager førstepladsen

FC Midtjylland U17 tilspillede sig i dag med en sejr over Brøndby IF en delt førsteplads med AaB i Ligaen forud for sidste spillerunde.

Med kun én kamp igen er FC Midtjylland og AaB kun adskilt af målscoreren i U17 Ligaen. Det bliver derfor et drama til det sidste, når sidste spillerunde afvikles over de næste to weekender.

Dagens kamp mod sjællænderne var en ensartet affære, hvor hjemmeholdet pakkede sig dybt i banen og overlod initiativet til Midtjylland. Derfor tegnede der sig et billede, hvor de lyngfarvede gæster pressede på, men hvor værterne gang på gang afværgede med næb og klør.

To gange var de blå-gules keeper ude i regulære feberredninger, og to gange parrerede træværket ulvenes afslutninger, før de endelig fandt vej til netmaskerne. Rasmus Nissen fandt Mikkel Duelund, der med en flot scoring bidragede med det, der skulle vise sig at blive kampens eneste mål.

- I dag sidder vi fuldstændig på tingene. Vi har lidt for få pasninger centralt og er ikke helt dygtige nok på den sidste tredjedel – men vi er i fuld kontrol.  Det er lidt for sent vi bringer os i front, til for alvor at kunne profitere spillemæssigt af føringsmålet. Overordnet er der mange indøvede ting der lykkes, men også nogle vi skal arbejde videre med, forklarer cheftræner Svend Graversen.

Kampen bød efter scoringen ikke på meget mere spænding, og dermed fik midtjyderne alle tre point med fra U17-opgøret. I næste uge drager U16 til Italien, hvor de skal deltage i den internationale Scirea Cup. Alle førsteårs U17-spillere deltager, og turneringen dækkes løbende her på hjemmesiden.

FC Midtjylland spiller sæsonens sidste kamp hjemme på Wunderelf Arena mod HB Køge lørdag den 14. juni klokken 13.00. Der er som altid fri entré.

Match Facts:

BIF U17 – FCM U17 0 – 1 (0 – 0)

62’ 0 – 1 FCM Mikkel Duelund – assist af Rasmus Nissen

Opstilling:

Oliver OttesenRasmus Nissen, Alexander Munksgaard, Rasmus Nicolaisen, Anders HagelskjærAlexander Nicolajsen, Gloire Rutikanga, Mikkel DuelundMikael Anderson, Erik Braun (30’ Jákup Thomsen (70’ Mads Vang)) – Simon Sterring

Bænken:

Nikolaj Kirk

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox