09.05.2014, 08:46 | Af: Administrator

Vidste du, at FC Midtjylland og FC København

FCM.dk har i samarbejde med danskfodbold.com været i arkiverne og fundet skæve vinkler til søndagens superligakamp mod FC København.

Vidste du, at...

Det er 42. Superligakamp mellem FC Midtjylland og FC København, og statistikken er klart i FC Københavns favør med 20 sejre mod FC Midtjyllands 11 sejre. Målscoren hedder 72-47 i FC Københavns favør.

Hvis FC Midtjylland besejrer FC København, bevares ikke blot håbet om guldmedaljer, men det er også første sæson, at FC Midtjylland tager alle ni point mod FC København.

Hvis FC Midtjylland besejrer FC København, vil FC Midtjylland være den blot tredje klub, der vinder samtlige tre kampe i samme sæson mod FC København. Det er mere end 15 år siden, at det sidst skete; AGF (1995/96) og Brøndby IF (1996/97).

FC Midtjylland vil med en sejr tage sin tredje sejr i træk på hjemmebane, hvilket ikke er sket siden slutningen af sidste sæson og begyndelsen af indeværende sæson, hvor det blev til seks sejre i træk på hjemmebane.

FC Midtjylland har ikke spillet uafgjort de seneste ni Superliga-hjemmekampe, der er endt med fem sejre og fire uafgjorte. Enhver sejr eller nederlag vil udbygge FC Midtjyllands igangværende Superliga-klubrekord.

Hvis FC Midtjylland besejrer FC København, vil det være sejr nr. 50 i Superligaen for Glen Riddersholm som træner for FC Midtjylland.

Scoringer i Superligakampe mellem FC Midtjylland og FC Købehavn har en tendens til at falde tidligt eller sent i kampen, idet de 119 mål er fordelt med 21 (1’-15’), 45 (16’-60’) og 53 (61’-90’).

Petter Andersson kan spille sin officielle kamp nr. 50 for FC Midtjylland. Han har spillet tre Superligakampe mod FC København, hvori han har scoret tre mål.

Hvis FC Midtjylland scorer først, har de ikke tabt til FC København i Herning siden april 2006. Omvendt har FC Midtjylland ikke formået at vende 0-1 mod FC København til sejr; hverken i Herning eller i København.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox