12.06.2014, 19:01 | Af: Administrator

FC Midtjylland åbner op for FCM Miniakademi

Tilmeldingen åbner fredag den 13. juni kl. 11.00 på fcmklubsamarbejdet.dk.

Er du en fodboldgal dreng og født i 2002 - 2007 eller er du forældre eller bekendt til en der er det? – Ja, så er det snart ved at være tid til at tilmelde sig efterårets træningstilbud på FCM Miniakademi.

Fredag den 13. juni kl. 11.00 åbnes der således op for tilmelding til disse træningstilbud, som du kan læse meget mere om HER. Husk tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.

De forskellige træningstilbud man nu kan tilmelde sig:
FCM Minifodboldskole (kun markspillere fra årgang 2002 - 2005)
Her åbnes der op for træning i henholdsvis Koldby-Hørdum IF (48 pladser), Gudum Nissum IF (48 pladser), Hee SF (64 pladser) og Brande IF (64 deltagere), mens der denne gang desværre ikke har været trænere nok, som har været interesseret i at være en del af et sådant træningstilbud i område 4.

FCM Minielitefodboldskole (kun markspillere fra årgang 2002 - 2005)
Her har vi til vores store glæde oplevet en kæmpe interesse fra et hav af dygtige trænere fra FC Midtjylland og FCMs samarbejdsklubber for at blive en del af dette træningstilbud. Det betyder, at vi på træningstilbuddet i Ikast FS kan tilbyde 96 pladser, til de drenge i årgangene 2002, 2003, 2004 og 2005, som savner udfordringer i det daglige, at blive en del af et sådant træningstilbud.

NYT NYT NYT
Som noget nyt under FCM Minielitefodboldskole har vi nu ligeså oprettet et tilbud for U8 og U9 drenge (årgang 2006 - 2007). Her vil du skulle træne sammen med din mor/far/anden voksen som du er tryg ved og så vil du møde nogle faglige kompetente og pædagogisk positive trænere, hvis udgangspunkt kun er at gøre hver enkelt og hele gruppen bedre krops- og boldteknisk.

FC Midtjylland har ingen krav til dit niveau eller kunnen som fodboldudøver, men vi har nogle forventninger til dig som udøver og til din mor/far/anden voksen som du er tryg ved.
Her bliver der åbnet op for 48 pladser, hvor tilbuddet ligeledes er placeret i Ikast FS:

FCM Minimålmandsskole (kun målmænd fra årgang 2002 - 2005)
Her holder vi status quo, hvilket betyder, at vi igen kan udbyde 16 pladser i Brande IF.

Når man tilmelder sig disse træningstilbud, er det vigtigt, at man sætter sig ind i, hvad der er det rigtige for den enkelte dreng. På såvel FCM Minifodboldskole og FCM Minimålmandsskole har vi således valgt at arbejde ud fra strukturen og principperne i FCM kurset TOTALTRÆNING, hvor der arbejdes med den individuelle tekniske og koordinative udvikling. Træningsgrupperne vil blive lavet så spillerne oplever tryghed og får individuelle tekniske udfordringer på det niveau, hvor den enkelte spiller befinder sig.

De spillere, som så savner udfordringer i hverdagen og som godt kunne tænke sig lidt ekstra udfordringer og oplevelser, får så muligheden for et ekstra træningstilbud på FCM Minielitefodboldskole.

Tilmeld dig FCM Miniakademi. KLIK HER.

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox