03.06.2014, 20:30 | Af: Administrator

FC Midtjylland slutter toer i Reserveligaen

Ungdommen var med til at slutte en flot sæson af i Reserveligaen med en 3-1 sejr hjemme på Wunderelf Arena over AC Horsens.

Det var et ungt mandskab der stillede start i den afsluttende kamp i Reserveligaen, men de klarede opgaven flot. Fra kampens start lagde ulvene et tungt pres, der voldte store problemer for de gule gæster. Alligevel var det AC Horsens der kom først på måltavlen, da et frispark blev rettet af i muren, og efterlod Rasmus Bach uden chance i målet.

Kort før pausen fik Midtjylland tildelt et straffespark, da et indlæg fra Musefiu Ashiru blev pareret af en forsvarers hånd i feltet. Desværre brændte Sigurd Schøndorf det efterfølgende spark, og dermed gik horsensboerne til pause i front.

- Det var meget misvisende for kampens forløb, at vi gik til pausen bagud 0-1. Vi var hele halvlegen gode på bolden, og spillede os til mange chancer. Modsat skaber AC Horsens ikke rigtig noget, for vi lukker også flot af. Drengene gav dog ikke op, og det blev de flot belønnet for, siger en vikarierende Kenneth Andersen.

Kampens anden halvdel var præget af mange udskiftninger, og kom til udtryk i det spillemæssige flow. Uden at spille prangende, forblev FC Midtjylland i kontrol, og med en halv time igen steg Rasmus Nicolaisen højeste på et hjørnespark fra Olajide Samuel Owolabi, og headede bolden i mål til udligning.

Med blot fem minutters spil igen lukkede de sortblusede kampen med to hurtige scoringer. Først ved Jákup Thomsen på en tværaflevering fra Simon Sterring, og i kampens døende minutter ved David Akintola.  Sidste scoring blev assisteret af Jákup Thomsen, der lagde bolden indenom målmanden, til David Akintola, der kunne score på frit mål.

- Jeg synes, 3-1 er et meget sigende resultat for kampen. Det var en flot præstation, og en god måde at slutte af på. Der er stor ros til drengene, slutter Kenneth Andersen.

FC Midtjylland overhalede dermed lokalrivalerne fra Viborg FF, og sluttede på Reserveligaens andenplads ét point efter vinderne fra Silkeborg IF.

Match Facts:

FCM – ACH 3 – 1  (0 – 1)

32’ 0 – 1 ACH

44’ 1 – 1 FCM Brændt straffe af Sigurd Schøndorf

62’ 1 – 1 FCM Rasmus Nicolaisen – assist af Olajide Samuel Owolabi

85’ 2 – 1 FCM Jákup Thomsen – assist af Simon Sterring

90’ 3 – 1 FCM David Akintola – assist af Jákup Thomsen

Opstilling:

Rasmus BachAlexander Munksgaard, Rasmus Lauritsen, Rasmus Nicolaisen, Rasmus Nissen (45’ Anders Hagelskjær) – Gloire Rutikanga (45’ Alexander Nicolajsen), Olajide Samuel Owolabi, Sigurd Schøndorf (45’ Simon Sterring) – Ramjavakar Yogathas (45’ David Akintola), Musefiu AshiruRazak Adebayo Odeyemi (62’ Jákup Thomsen)

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox