24.06.2014, 08:16 | Af: Administrator

Lössl: FCM vil altid stå mit hjerte nært

På mandag tager Jonas Lössl hul på sit nye franske eventyr, og årets spiller i FC Midtjylland i sidste sæson ser frem til nye udfordringer i EA Guingamp.

En af de helt store drømme gik i begyndelsen af måneden i opfyldelse for Jonas Lössl, da han satte sin signatur på en kontrakt med franske Guingamp.

- Det er en kæmpe tilfredsstillelse at nå det mål, ligesom det var dengang, jeg fik debut for FC Midtjylland og fik min første fuldtidskontrakt. Det har været et mål og en drøm at komme til udlandet, og nu glæder jeg mig til at sætte nogle nye, siger Jonas Lössl til FCM TV.

LÆS OGSÅ: Sæsonkortsalget er begyndt

- Sportsligt glæder jeg mig til at komme ned og få muligheden for at spille i så stor en liga og få lov at spille europæisk, og jeg glæder mig til at møde nogle udfordringer, som forhåbentlig kan være med til, at jeg bliver bedre og når nye mål. Og så glæder jeg mig til at komme ned og bo i Frankrig og møde en ny kultur.

- Jeg føler mig helt klar og godt rustet med det, jeg har fået med herfra. Jeg er helt klar på at tage den her udfordring, og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes, siger Jonas Lössl.

Målmanden var den første spiller, som Akademiet skrev kontrakt med for ti år siden, og Lössl, som i år blevet kåret til årets spiller i FC Midtjylland, lægger ikke skjul på, at han altid vil huske sin tid i klubben.

- Den betyder alt for mig, og den vil altid stå mit hjerte rigtig nært. Det er her, jeg er vokset op, så klubben er en kæmpe del af mig, og jeg vil altid følge med og håbe, at jeg en dag kan vende tilbage, siger Jonas Lössl til FCM TV.

Se hele interviewet med Jonas LösslFCM TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox