16.06.2014, 21:37 | Af: Administrator

Razak topper topscorerlisten

Razak Adebayo Odeyemi skød sig med 18 mål til tops på topscorerlisten i årets U19 Liga.

FC Midtjylland var blandt de mest scorende hold i årets U19 Liga. 45 scoringer blev det til, og det skyldtes ikke mindst Razak Adebayo Odeyemi, der 18 gange i sæsonen hamrede kuglen i kassen og dermed blev topscorer i U19 Ligaen.

- Han er, hvor han skal være. Han er dygtig til at søge ind i boksen og finde de muligheder, der gør, at han kan komme til afslutning, siger U19-træner i FC Midtjylland Kenneth Andersen, der også peger på, at Razak er godt til at udnytte sin fysiske styrke og hurtighed.

Det er ikke første gang, at topscoreren i U19 Ligaen skal findes i FC Midtjylland. For to år siden skød Marco Larsen sig nemlig med 12 scoringer i spidsen af topscorerlisten, mens blandt andre Jude Nworuh og Morten Foged også tidligere har toppet listen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox