12.06.2014, 08:45 | Af: Administrator

Stor interesse for gentegning af sæsonkort

Mange har allerede gentegnet deres sæsonkort, og har du ikke allerede gjort det, kan du stadig nå det. Sidste chance er i morgen.

Om godt en måned skydes den nye superligasæson i gang, men allerede nu er der fuld gang i gentegningerne af sæsonkort. Og det har givet travlhed på kontoret i Ikast, hvor mange har været forbi for at gentegne deres sæsonkort.

- Men mange har i år også valgt at forny deres sæsonkort via vores hjemmeside, fortæller Lone Neupart, der er stadion- og billetansvarlig i FC Midtjylland.

Og i FC Midtjylland glæder man sig over den store interesse for at gentegne sit sæsonkort.

- Det er dejligt at fornemme, at støtten til og opbakningen bag FC Midtjylland, som vi oplevede så massivt hen over foråret, tilsyneladende fortsat lever i bedste velgående. Det tegner godt for den kommende sæson og ikke mindst august måneds Europa League-play off. Det giver en god fornemmelse, at folk selv i en VM-tid har øje for den regionale fodboldklub og glæder sig til den kommende sæson, siger direktør Hans Krabbe.

LÆS OGSÅ: Sådan gentegner du dit sæsonkort

Og har man ikke allerede fået gentegnet sit sæsonkort, kan man stadig nå det. Gentegningsperioden løber nemlig frem til og med i morgen, fredag den 13. juni.

Foruden at spare penge ved at have et sæsonkort til FC Midtjyllands hjemmekampe i Superligaen sikrer man sig også forkøbsret til klubbens Europa League playoff-kamp enten den 21. eller 28. august, hvor mulige modstandere blandt andre er storklubberne Tottenham, Inter eller Borussia Möchengladbach.

Den 20. juni bliver sæsonkortsalget åbnet for nye, og er du medlem er FC Midtjyllands nye Fan Akademi kan du sikre dig et sæsonkort til Faxe Kondi Tribunen eller Unibet Tribunen for blot 300 kroner. Læs mere om Fan Akademiet her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox