05.06.2014, 20:45 | Af: Administrator

Update: U16 puljevinder ved Scirea Cup

Forsvarede førstepladsen i en langgaber af en 0-0 kamp mod schweiziske SC Kriens

Både FCM U16 og Kriens havde på forhånd kvalificeret sig til fredagens kvartfinaler, og derfor havde kampen kun relativ beskeden betydning.

Det, der var på spil var positionen som puljevinder, hvilket samtidig ville give en på papiret mere overkommelig modstander i kvartfinalen, og det blev en kamp, der hurtigt vil gå i glemmebogen.

I kraft af en bedre målscore havde FCM U16 lagt sig i spidsen for puljen, og kunne derfor nøjes med uafgjort. Den mission lykkedes efter 2 * 40 begivenhedsfattige minutter, hvor det for ulvene først og fremmest gjaldt om at holde schweizernes giftige angriber Bajrami fra faddet.

Bajrami havde scoret alle Kriens' fire mål under turneringen, men måtte denne gang forlade banen uden at være kommet på tavlen, og da  FCM-spillere ej heller bød ind med mål, sluttede kampen som den startede.

"Kampen blev spillet på en elendig bane i en lille bjergby, og kan muligvis have været verdens mest kedelige kamp. Vi brugte ingen kræfter og lærte de unge at spille italiensk" lød det i en kortfattet kommentar fra Svend Graversen, der fortalte, at samtlige spillere i truppen var blevet givet spilletid imod schweizerne.

FCM U16 møder i kvartfinalen kroatiske NK Osijek - en kamp der spilles i morgen fredag kl. 20.30.

Slutstilling i Pulje B ved Scirea Cup
FC Midtjylland 7p +6
SC Kriens 7p +3
Juventus 3p -2
FIGC Puglia 0p -7

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox