11.07.2014, 11:47 | Af: Administrator

Lauridsen: Klar fysisk og mentalt

Jesper Lauridsen er klar til at kæmpe om pladsen på venstre back efter sit succesfulde lejeophold i Hobro.

30 kampe og en oprykning til Superligaen. Det kan Jesper Lauridsen skrive på CV'et efter et års lejeophold i Hobro. Nu er Lind-knægten tilbage på Heden og klar til at kæmpe om spilletid på venstre back.

- Jeg er glad for at være tilbage og træne med gutterne igen og træne på et rigtigt højt niveau her i klubben, siger Jesper Lauridsen til FCM TV.

- Jeg føler lidt, at det er en ny spiller, der er kommet tilbage. Jeg er på mange måder modnet og skarp både på og uden for banen. Det er en skærpet spiller og en spiller, der er klar til at bidrage, som er kommet tilbage.

LÆS OGSÅ: Sidste test: Holstein Kiel på MCH Arena

Jesper Lauridsen fik chancen på venstre back i testkampen mod Djurgården, mens Frederik Møller begyndte på banen i sidste weekends kamp mod AGF. Det vidner om hård konkurrence om backpositionen mellem de to lokale spillere.

- Jeg ser gode muligheder i og med, at jeg har gjort det godt, siden jeg kom tilbage. Jeg er klar fysisk og mentalt til at sætte mig på pladsen, og jeg føler også, jeg har gode muligheder for at gøre det. Det er mit mål at blive den nye venstre back i FC Midtjylland, siger Lauridsen, der kun nåede at holde en uges ferie for at være med fra start i FC Midtjylland.

Se hele interviewet med Jesper LauridsenFCM TV.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox