08.07.2014, 13:52 | Af: Administrator

Spillerne fysisk klar

Spillerne viste i dagens yoyo-test, at fysikken er på plads forud for superligapremieren søndag den 20. juli mod Brøndby IF.

Om mindre end to uger skydes Superligaen i gang, og i dag var FC Midtjylland-spillerne for anden gang i opstarten gennem en yoyo-test.

På Wunderelf Arena blev spillerne presset, til udmattelsen tog over, og efter at have haft alle spillere igennem den udmattende test var det en tilfreds fysisk træner, som kunne gøre status.

FC MIDTJYLLAND - BIF SØNDAG D. 20/7 KL. 19.00 - KØB BILLETTER HER >>

- Det så rigtig fint ud, og det gik, som vi havde forventet. Alle havde forbedret sig det, de skulle, og holdets gennemsnit så ud, som det skulle, siger Christian Clarup, der er fysisk træner i FC Midtjylland.

- På det fysiske plan har vi nået det, vi skulle i opstarten. Spillerne er fysisk klar, og nu handler det om at fastholde det niveau, vi har, siger Christian Clarup.

I stedet bliver der sat fokus på den offensive del af spillet frem mod sæsonstarten mod Brøndby IF den 20. juli klokken 19.00 på MCH Arena. Har du ikke allerede købt billet til det opgør, kan du gør det HER.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox