21.07.2014, 20:35 | Af: Administrator

Velkommen hjem: Spillerne tog imod fans

Tilskuerne på Faxe Kondi Tribunen blev mødt af en overraskelse, da flere oversiddende spillere og sportsdirektør Claus Steinlein bød velkommen.

De mange forventningsfulde tilskuere, som søndag valfartede til MCH Arena, fik sig lidt af en overraskelse, da de skulle ind på stadion.

For inden de skulle igennem billetmøllerne på Faxe Kondi Tribunen, hvor størstedelen af FC Midtjyllands sæsonkortholdere sidder, blev de mødt af oversiddende spillere og sportsdirektør Claus Steinlein.

LÆS OGSÅ: Fast plads? Bestil et sæsonkort >>

- Vi vil gerne endnu tættere på vores fans, og derfor er det også kun naturligt for os, at nogle af de oversiddende spillere hilser på vores trofaste fans og byder dem velkommen hjem fra ferie, siger Sejer Aagaard, der er project og event manager i FC Midtjylland.

Og initiativet blev da også særdeles godt modtaget af de mange tusinde mennesker, der ligesom spillerne havde længtes efter superligabold. For efter en sommer med VM i Brasilien, nyt ejerskab i FC Midtjylland og et par nye ansigter i truppen var der masser af ting, der skulle vendes, når man nu stod ansigt til ansigt med spillere og sportsdirektør Claus Steinlein.

SE OGSÅ: Mål og flikfakker mod Brøndby >>

- Vi håber, at tilskuerne fik sig en overraskelse og en på opleveren med vores lille gimmick. Spillerne synes, det var en god oplevelse af være nede at hilse på fansene, og jeg håber også, at vores fansene havde en god oplevelse med det, siger Sejer Aagaard.

Inden kampen blev fløjtet i gang var der rig mulighed for at varme op til fodboldfest i Royal Biergarten, som bød på kolde øl og vand, lune pølser, godt musik fra en veloplagt DJ og ikke mindst en god stemning.

Om det var den gode opvarmning, der gjorde udslaget på banen, skal være usagt, men den nye superligasæson blev i hvert fald skudt i gang med manér både på og uden for banen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox