06.08.2014, 07:31 | Af: Administrator

Administrationen styrkes i FC Midtjylland

Michael Madsen og Gitte Kristensen er nye i ulveflokken. De er ansat som henholdsvis sponsormanager og projektkoordinator.

På spillerfronten er der allerede hentet et par forstærkninger til FC Midtjylland, som mandag aften spillede sig på førstepladsen i Superligaen. Men det er ikke kun i spilleromklædningen, der kommer til at være nye ansigter i denne sæson.

Også i den midtjyske administration vil der i den kommende tid være nye ansigter. FC Midtjylland har nemlig styrket sig med to nye folk. 50-årige Michael Madsen er ansat som sponsormanager og kommer fra en stilling som førstesælger hos superligakollegerne fra SønderjyskE.

Michael har stor erfaring med salgsarbejdet og har ti års erfaring i sportsbranchen. Han har været med fra dag ét hos SønderjyskE, så det er et stort projekt, han forlader til forhold for FC Midtjylland.

Også 33-årige Gitte Kristensen er ny medarbejder på kontoret i Ikast, hvor hun er ansat som projektkoordinator. Gitte kommer fra en stilling som projektkoordinator på reklamebureauet Happy og Co. og har desuden erfaring som eventsansvarlig og PA.

Det er planen, at Michael Madsen begynder i FC Midtjylland medio august, mens Gitte Kristensen har første dag den 1. september.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox