21.08.2014, 21:16 | Af: Administrator

Dejlige drenge gav svær udtagelse

FCM Fodboldskole 2014 præsenteres i samarbejde med Falk Lauritsen Rejser.

FCM har tidligere afholdt FCM Fodboldskole hos Ejstrupholm IF, men denne gang var rammerne nogle helt andre end sidst. Nye, flotte og indbydende lokaler bød således de spændte deltagere velkommen til FCM Fodboldskolen for årgang 2003 drengene i FCM Klubsamarbejdets område 5. Samtidig havde Ejstrupholm IF med skoleleder Henrik Jensen i spidsen sørget for at alt var timet og klar til at tage imod såvel FC Midtjylland, som spillere og forældre. Der var kort og godt igen ikke en finger at sætte på indsatsen for at få alle til at føle sig velkomne og trygge på det fine anlæg i Ejstrupholm.

Trygheden afspejledes også i drengenes indsats på banen, for den afslappede atmosfære, hvor drengene havde et tydeligt glimt i øjet og store smil på læben, er helt sikkert noget, som har sat sig på nethinden for de, som torsdag aften var så heldige at være en del af FCM Fodboldskolen. Rent fodboldmæssigt fik drengene også vist, hvad de står for og da de til sidst på aftenen mødtes midt på banen for at få taget fotoet til denne artikel, ja så var der forståeligt nok ikke flere kræfter tilbage i de unge kroppe.

Herefter tog drengene med sine forældre hjem og samtidig var det et signal til FCM lederne om at trække i arbejdstøjet for at nå til enighed om, hvilke af knægtene som skulle udvælges til videre deltagelse på FCM Fodboldskolen i område 5. Se navnene på drengene HER.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox