28.08.2014, 09:47 | Af: Administrator

Grækerne rykker ind

At Panathiaikos er en storklub mærkes for alvor i disse dage i Herning. Det vælter nemlig ind med interessenter til kampen mellem FC Midtjylland og den græske traditionsklub.

FC Midtjylland skal torsdag aften forsøge at vende et 4-1 nederlag til et mirakel, når Panathinaikos kigger forbi Heden.

Og opmærksomheden på kampen er fra græsk side ikke til at tage fejl af.

Hele fire græske radiostationer sender nemlig live fra kampen i Herning. Det samme gør græsk TV.

Foruden mediedækningen har også mere 40 græske fans fra Sverige samt en håndfuld tilhængere fra Tyskland meldt deres ankomst. Også ansatte fra den græske ambassade i Danmark vil overvære kampen på MCH Arena.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.00. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox