21.08.2014, 20:29 | Af: Administrator

Har et bjerg at bestige

Jesper Lauridsen skød ulvene i front mod Panathinaikos, men hjemmeholdet overvandt chok-starten og vandt 4-1.

Trods en drømmestart og et lidt heldigt føringsmål via Jesper Lauridsens frispark fra 40 meter, måtte FC Midtjylland sent torsdag aften rejse fra Athen med et 4-1 nederlag i bagagen til traditionsklubben Panathinaikos.

Indtil to minutter før tid var stillingen 3-1, hvilket ville have været et acceptabelt resultat efter en tur i karrusellen nedenfor Akropolis. Men den sene scroinger til 4-1 gør returkampen i Europa League-playoff på MCH Arena næste torsdag til en meget vanskelig opgave.

Det var i realiteten to Markus Berg-scoringer i løbet af tre minutter midt i 1. halvleg, der afgjorde kampen. FCM var ellers kommet foran efter et kvarter, men hjemmeholdet lod sig ikke ryste, og den meget livlige svensker var en evig kilde til uro for et FCM-forsvar på overarbejde.

Et Erik Sviatchenko-straffespark satte værterne i gang, og kort efter øgede Berg tæt under mål, og derfra blev det et spørgsmål om at begrænse skaderne for midtjyderne. Alligevel øgede Berg også til 3-1 før pausen.

Oddsene blev ikke bedre efter pausen, da Erik Sviatchenko så gult for anden gang og dermed blev vist ud. Atter var Markus Berg manden i centrum. Sent i opgøret blev også hjemmeholdet reduceret til 10 mand, og det hele så ud til at ende i tomgang og de 3-1, før det sene 4-1 mål som Jesper Lauridsen var så uheldig at have sidste fod på.

Du kan følge kampens forløb fra vores livedækning på Twitter her.

Panathinaikos - FC Midtjylland 4-1 (3-1)
0-1 Jesper Lauridsen 13'
1-1 Marcus Berg (straffespark) 21'
2-1 Marcus Berg 24'
3-1 Marcus Berg 45'
4-1 Marcus Berg 89'

Røde kort
58' Erik Sviatchenko (to advarsler)
81' 
Konstantinos Triantafyllopoulos (to advarsler)

Start-11: Jakob Haugaard, Patrick Banggaard, Erik Sviatchenko, Francis Dickoh, Jesper Lauridsen, Izunna Uzochukwu, Jakob Poulsen, Rilwan Hassan (60' Jim Larsen), Pione Sisto, Sylvester Igboun, Morten 'Duncan' Rasmussen (21' Paul Onuachu, 88' Tim Janssen)

Bænk: Lasse Heinze, André Rømer, Jim Larsen, Tim Sparv, Marco Larsen, Tim Janssen, Paul Onuachu

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox