18.08.2014, 13:21 | Af: Administrator

Nattested fik debutsejr i Horsens

Isaac Oliseh er kommet godt i gang i Thisted med to scoringer i to kampe. Weekenden bød også på startdebut for den tidligere FCM'er Lasse Vigen i Fulham og Sonni Nattestad i AC Horsens.

"Overbevisende debut til Nattestad".

Så klart lyder det på AC Horsens hjemmeside, efter at den udlejede FC Midtjylland-forsvarsspiller Sonni Nattestad i weekenden fik debut for AC Horsens i 1-0-sejr på hjemmebane over AB.

Den færøske landsholdsspiller kom for første gang i spil for sin nye klub efter at have døjet med en knæskade. Og det blev til 90 minutter i debuten, hvor Nattestad sammen med Jacob Berthelsen holdt nullet.

Også Isaac Oliseh har fået en fin start på sit lejeophold i Thisted. To kampe er det indtil videre blevet til, og i begge opgør er midtbanetalentet kommet på måltavlen. Allerede efter tre minutter åbnede Oliseh scoringen i 4-1-sejren over Kolding Boldklub.

I England var der startdebut for unge Lasse Vigen, der har gået på FC Midtjyllands fodboldakademi. Vigen havde kæmpet sig til en startplads, da Fulham hjemme måtte se sig besejret af Millwall. Den tidligere akademispiller fik første halvleg af opgøret.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox