28.08.2014, 22:24 | Af: Administrator

Reaktionsblok: FCM - Panathinaikos

I perioder udspillede FC Midtjylland græske Panathinaikos, men grækerne var kyniske og skarpe i afgørende momenter.

- I FC Midtjylland går vi altid efter at vinde, og vi havde håbet på, at vi kunne kvalificere os til gruppespillet. Det mislykkedes, så naturligvis er vi skuffede lige nu.
Pione Sisto

- Med lidt mere held var vi kommet foran med 1-0 og 2-0 og havde presset dem. Vi styrer kampen. Jeg er sikker på, at vi fik givet publikum en god oplevelse og vist, at vi 100 % gik efter det.
Petter Andersson

- Det var mærkeligt, at dommeren valgte at dømme omspark. Jeg tror ikke, at han så, at de trillede bolden, inden jeg løb frem.
Jakob Poulsen om frisparkssituationen, der førte til 0-1.

- Jeg er ærgerlig over, at vi tabte den her kamp. Vi spillede rigtig flot fodbold, og vi burde have belønnet os selv med en sejr. Og det var da også tæt på. Jeg synes, vi fortjente at vinde i dag.
Glen Riddersholm

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox