28.08.2014, 10:47 | Af: Administrator

Tifo-indsamling søndag til Esbjerg kampen

På søndag er der tifo-indsamling. Til aftenens kamp mod Panathinaikos kan publikum på MCH Arena få et flot eksempel på hvad indsamlingen går til.

Når spillerne løber på banen til aftenens Europa League Playoff-kamp vil de nemlig blive mødt af en stor tifo på hele Unibet Stemningstribunen. Den er blevet skabt af en gruppe på omkring 30 frivillige fra fanklubben Black Wolves, forskellige uofficielle fangrupper og frivillige, der ikke tidligere har deltaget i fanklub regi.

- Tifo-arbejdet har desværre ligget stille i noget tid, men vi var nogle stykker, der satte os for at lave en tifo til Farlige Franks afskedskamp og for mit vedkommende kickstartede det tifo-arbejdet igen, fortæller Hekler, der er et kendt ansigt i FC Midtjyllands fanmiljø og en drivkræfterne i det nuværende tifo-arbejde.

- Nu er alle gode kræfter i fanmiljøet gået sammen om at få noget op at stå. Vi har været folk fra flere forskellige grupper sammen om at skabe denne tifo til Panathinaikos. Og det har været positivt at lave noget sammen, der udtrykker vores fælles kærlighed til klubben, fortsætter Hekler.

En stor tifo, som den, der præsenteres til aftenens kamp, er en måde at vise kærlighed til klubben og spillerne, men også en måde at markere kampens særlige betydning.

- Til en festdag, som en Europa League kamp jo er, vil vi gerne sætte ekstra knald på og fremvise klubben og fankulturen fra sin bedste side med en flot tifo. Vi har lagt rigtig, rigtig mange kræfter i den og glæder os til at den kan blive set af alle på stadion i aften, afslutter Hekler.

Tifo-indsamling søndag den 31. august

At lave tifoer indebærer en kæmpe arbejdsindsats, men det koster også mange penge. Derfor afholder tifo-gruppen indsamling til søndagens kamp mod Esbjerg FB, hvor pengene går til tifo-gruppens køb af materialer, så der er fortsat er økonomi til at lave flotte tifoer i fremtiden. Tifo-midlerne administreres af FCMs officielle fanklub Black Wolves.

>> Læs TIFO-gruppens flyer til i aften

SÅDAN STØTTER DU TIFO-ARBEJDET

DU kan støtte ved at overføre penge via MobilePay eller Swipp på 71 78 58 08 med teksten: »Tifo« - eller ved at støtte søndagens indsamling ved indgangene i forbin­delse med hjemmekampen mod Esbjerg FB søndag den 31. august.

GIV DIN PANT TIL TIFO-ARBEJDET

FC Midtjylland støtter ved at donere returpanten fra kampene mod Panathinaikos og Esbjerg FB. DU kan donere din pant i de opstillede pantcontainer under tribunerne, hvor panten går ubeskåret til tifo-arbejdet.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox