03.08.2014, 11:43 | Af: Administrator

Truppen mod Randers FC

Tim Janssen er med i truppen til kampen mod Randers mandag aften. Hollænderen erstatter unge Musefiu Ashiru.

Mandag aften bliver stadionlyset igen tændt på MCH Arena, og FC Midtjylland tager imod Superligaens tophold Randers FC, der har skudt sæsonen i gang med to sejre ud af to muligt. Det er indtil videre gået ud over Esbjerg og Hobro.

- Vi tager imod et meget formstærkt Randers-hold, der er begyndt sæsonen stærkt, og som derfor kommer med stor selvtillid, siger cheftræner Glen Riddersholm, der dog kan glæde sig over, at ulvene i de seneste sæsoner har haft formlen til, hvordan man henter point mod kronjyderne. 

LÆS OGSÅ: En legende skal hyldes

For i sidste sæson blev det til syv midtjyske point mod Randers FC, mens ulvene i forrige sæson hentede sejre i begge hjemmekampene mod randrusianerne.

- Vi har gode erfaring med Randers, som vi har haft et godt tag på. Vi skal følge op på vores gode start på hjemmebane ved at komme ud med et stærkt udtryk og være dygtige i vores presspil og i omgangen med bolden, og samtidig skal vi være direkte og afslutningssøgende, lyder det fra cheftræneren.

 - Vi skal op mod et rutineret Randers-hold, som ikke har ændret stort i forhold til sidste sæson. Djiby Fall ligner en angriber, der er ved at finde den form, han havde, inden han forlod Danmark, og ham skal vi være opmærksomme på. Randers er et dygtigt og kompetent hold, men på hjemmebane og med tilskuerne i ryggen jagter vi de tre point.

Der er en enkelt ændring i det midtjyske trup i forhold til sæsonens første to kampe. Ud glider Musefiu Ashiru, og han erstattes er Tim Janssen, der for første gang i sæsonen er med i truppen.

Mandagen opgør, der har kick-off  klokken 19.00, er dedikeret til Farlige Frank, så midt- og vestjyske tilskuere får mulighed for at tage en ordentlig afsked med klublegenden. Det betyder blandt andet farlige tilbud i Royal BierGarten, der - selvfølgelig - byder på kolde forfriskninger og Farlige Frankfurter for kun 23 kroner.

Truppen mod Randers FC
1. Lasse Heinze
3. Tim Sparv
7. Jakob Poulsen
8. Petter Andersson
9. Morten 'Duncan' Rasmussen
10. Tim Janssen
14. Jakob Haugaard
15. Jesper Lauridsen
20. Francis Dickoh
26. Patrick Banggaard
27. Pione Sisto
28. André Rømer
32. Kristian Bach Bak
33. Paul Onuachu
35. Frederik Møller
36. Rilwan Hassan
43. Izunna Uzochukwu
44. Sylvester Igboun

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox