06.08.2014, 09:20 | Af: Administrator

U19 blev matchet mod superligaspillere

Tirsdag fik FC Midtjyllands U19-hold mulighed for at blive matchet imod superligareserverne. En fin test for talenterne inden sæsonstart på lørdag. 

Efter mandagens superligasejr imod Randers FC skulle flere spillere have kamptræning tirsdag. Der var derfor arrangeret intern træningskamp imellem reserverne og klubbens U19-hold. En kamp med mange flotte scoringer sluttede 5-3 til reserverne. Efterfølgende var U19-cheftræner Kenneth Andersen glad for den gode matchning.

 - Det er rigtig godt, at vores U19-spillere bliver matchet imod superligaspillere. Det giver forhåbentlig en god indikation af, hvad der skal til for at tage det næste skridt, fortæller Kenneth Andersen.

 Superligareserverne stillede op med offensive navne som Tim Janssen, Paul Onuachu, Marco Larsen og Rilwan Hassan. Det betød at U19-holdets bagkæde fik hænderne fulde i kampen. 

LÆS OGSÅ: Onuachu-hattrick i intern træningskamp

- Vi har arbejdet med vores bagkæde, fordi det er en ny konstellation. Det er nogle rigtig dygtige spillere, vi er oppe imod i dag, og vi kan selvfølgelig se, at når vi ikke lige er der 100 procent eller forbereder os godt, så bliver vi straffet. Det skal vi forsøge at tage ved lære af. Men vi gør også mange ting rigtig godt i dag. Vi laver blandt andet nogle rigtig flotte mål, uddyber U19-træneren.

U19-ligaholdet begynder sæsonen på lørdag, når man møder AaB på udebane. Og Kenneth Andersen er fortrøstningsfuld frem mod sæsonpremieren. 

- Jeg synes, det ser fornuftigt ud. Nu har vi i alt spillet tre træningskampe, og jeg tror nok, vi skal være klar på lørdag i Aalborg, slutter Kenneth Andersen.

U-19 holdet stillede med følgende hold til dagens kamp:

Start 11:
Rasmus Bach, Alexander Munksgaard, Rasmus Lauritsen, Andreas Hermansen, Anders Hagelskjær, Jonas Gemmer, Gloire Rutikanga, Rasmus Nissen, David Akintola, Mikkel Duelund, Razak Adebayo Odeyemi.
Bænk: (Alle benyttet)
Sigurd Schøndorf, Mikkel Frankoch(Startede for reserverne), Simon Sterring, Alexander Nicolajsen, Jákup Thomsen, Michael, Audu, Sodiq, Samuel. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox