15.09.2014, 19:35 | Af: Administrator

Ankersen ny formand i FC Midtjylland

Rasmus Ankersen blev som ventet valgt som ny bestyrelsesformand i FCM Holdning A/S på dagens ekstraordinære generealforsamling.

Helt som ventet hedder formanden for den nye bestyrelse i FCM Holding A/S Rasmus Ankernsen. Han blev valgt på dagens ekstraordinær generalforsamling på MCH Arena.

30-årige Rasmus Ankersen, der kommer fra Tjørring ved Herning, driver i dag international rådgivnings- og foredragsvirksomhed, men var med i etableringen af ulvenes fodboldakademi i 2004. 

LÆS OGSÅ: Velkommen til FC Midtjylland 2.0

Parallelt med karrieren som forfatter har Ankersen arbejdet som rådgiver for topsportsfolk og erhvervsledere. Han er tillige medstifter af den London-baserede virksomhed 21st Club, hvis speciale er at fortolke big data i topfodbold.

Den tidligere formand Johnny Rune fortsætter som næstformand i den nye bestyrelse, som derudover tæller Cliff Crown, Nity Raj, Shrinivas Vassudeva Sinai Dempo og Sten Hessel, der sammen med Johnny Rune dannede FC Midtjylland i 1999.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox