22.09.2014, 08:54 | Af: Administrator

En ordholden mand er her ikke mere

Med tilladelse fra Flemming Linnebjerg, tidligere Ikast fS'er og nuværende sportsredaktør på Vejle Amts Folkeblad, bringer vi et mindeord om Eskild Thygesen.

Dengang jeg var knægt, spillede jeg fodbold i Vildbjerg SF. En fuldstændig vidunderlig tid med dejlige trænere som Steen Nielsen, John Aas og Benny Jensen – selv om de havde store problemer med at styre en møghvalp som mig. Vi var gode dengang, spillede mod store klubber som AaB, VB, AGF og OB, hvilket var, for en lille vestjysk stationsby, ganske stimulerende.

Vi havde utvivlsomt Jyllands bedste anlæg, og sådan er det faktisk stadig, og da vi nærmede os tiden som seniorspillere, begyndte større klubber at røre på sig. Drømmen om at spille på Vildbjerg SF’s førstehold sammen med klassespillere som Bruno Knudsen, Finn Lynge, Frank Pedersen og John Aas gled pludselig lidt i baggrunden, fordi klubber som AGF, Ikast fS og VB gav lyd fra sig. Min gode ven Henrik Risom endte i VB, mens jeg snakkede lidt med Ikast fS.

Mine forældre var nervøse, og det var jo ikke fordi, Ikast lå på den anden side af jorden i forhold til Vildbjerg. Derudover havde min far sine rødder i netop Ikast, hvor min farmor og farfar i mange år drev købmandsbutik på Tværgade, og mange af min fars søskende boede fortsat i byen. Alligevel var der tøven, sådan er det jo, når man skal sende sin førstefødte ud i den “store” verden.

Så trådte Eskild Thygesen ind på banen. Han kendte familien Linnebjerg fra Ikast, var dybt involveret i Ikast fS, og han sagde til mine forældre: Hør her, I skal ikke være nervøse for at sende Flemming til Ikast – jeg skal nok tage mig af ham. Så skrev jeg under uden at blive millionær – men for mig var det kæmpe stort. Jeg spillede pludselig sammen med spillere som Mogens Krogh, Ejnar Rahbek, Sigurd Kristensen, Kim Eriksen, Torben Christensen og Klaus Granlund .

Og Eskild mente det, han sagde til mine forældre. Han sørgede blandt andet for en bil til mig, og da klubben og mig i forbindelse med kontraktforlængelse ikke kunne blive enige, sørgede han for at skaffe mig og min kæreste en bolig til en pris, som var attraktiv – så det mere end rigeligt udlignede den forskel, der var mellem klubben og mig. Det betød dog, at jeg på et tidspunkt modtog en meget tyk kuvert fra skattekontoret i Ikast. I den lå der en voldsom stak girokort med mange cifre på hvert eneste girokort, som jeg skulle betale. Som kompensation for den meget attraktive husleje. De girokort skulle jeg bare aflevere på kontoret hos Eskilds virksomhed – så skulle han nok tage sig af det. Siden hørte jeg intet.

Søndag døde Eskild Thygesen, en på alle måder prægtig mand. Han var stor fodboldelsker, men han var også familiefar, forretningsmand og vigtigst af alt en glad mand, som holdt ord. Han vil aldrig nogensinde blive glemt, og det ved jeg, der er mange, som gerne skriver under på. Eftermælet og savnet bliver enormt. Selvfølgelig mest hos familien – men også hos de mange mennesker, han mødte på sin vej – samt hos Ikast, Ikast fS, Midtjylland…

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox