27.09.2014, 10:30 | Af: Administrator

Hak i tuden har givet god ballast

PORTRÆT: Det stod ikke lysende klart i stjernerne, at Jakob Haugaard skulle blive superligamålmand som 22-årig. For den unge karriere har budt på flere rutchebaneture, men han er altid kommet tilbage, og i sæsonens første otte kampe har han fyldt de store målmandshandsker ud, som Jonas Lössl i sommer efterlod i FC Midtjylland.

Der er langt hjem til lejligheden på Amager med masser af liv. For i Herning er der stille i vinteren 2012. Og knap så meget liv i lejligheden. Alligevel er humøret fint. Også selv om man til den nye tilværelse kan tilføje madlavning, tøjvask og rengøring som nye pligter. For de er ikke de eneste nye ting, som hverdagen nu byder på for den 19-årige amarkaner, der har haft 2300 København S som fast base i sit liv indtil nu.

Han indrømmer, at han da måske en enkelt gang har tænkt "hold da kæft" om den udvikling, som livet tog. Ikke et negativt "hold da kæft", men mere et overraskende et af slagsen. I december hørte Jakob Haugaard første gang om den midtjyske interesse. De havde budt på ham. Efter et stærkt efterår i 1. division som fast sidste skanse for AB havde den 19-årige målmand gjort opmærksom på sig selv. Så godt, at man også på den midtjyske hede havde zoomet ind på ham.

Et par dage efter det midtjyske bud var sendt mod Amager, blev Jakob Haugaard ringet op af sin agent. Buddet var accepteret. Nu manglede bare en underskrift fra keeperen. Det betød hurtigst muligt et smut mod det vestlige Danmark, så den autograf, som flere og flere AB-fans henover efteråret havde spurgt efter, blev sat på en kontrakt med FC Midtjylland.

- Det gik fandme stærkt, det gjorde det sgu. Men det var fint nok, at jeg ikke gik alt for længe og tumlede med det oppe i hovedet, husker Jakob Haugaard.

Nye udfordringer på og uden for banen
Den 21. december 2011 blev skiftet til FC Midtjylland officielt, og da 2011 blev til 2012 kunne den talentfulde keeper kalde sig FC Midtjylland-spiller. Dermed blev hverdagen, som begyndte i den velkendte lejlighed på Amager, dagligdagen på Niels Brock og træningen i AB pakket ned, og en ny tilværelse begyndte i Herning. Det var næsten den største udfordring, indrømmer Haugaard, som sportsligt aldrig var i tvivl om at gribe chancen hos talentudviklerne i Midtjylland.

- I forhold til det sportslige og det med at få en fuldtidskontrakt og kunne leve af at spille fodbold, var der ingen tvivl. Der var jeg på med det samme. Men det er klart, at jeg tænkte over det med at flytte hjemmefra og flytte til en helt anden ende af landet. Det tænkte jeg meget over.

- Det var tomt i starten. Det var fandme underligt, at der ikke var nogen, når jeg kom hjem. Jeg var vant til at stå op om morgenen, og så var min familie der, tage i skole og være sammen med mine kammerater og derefter direkte til træning og så hjem, hvor der var lavet aftensmad. Det var underligt pludselig at komme hjem og skulle sørge for mig selv. Der var ikke andre. Det var en omvæltning, men også en spændende udfordring, husker Haugaard.

- Folk var gode til at tage imod én. Der var mange unge spillere, og FC Midtjylland er en klub, der er vant til at arbejde med unge spillere. Det gjorde meget for mig, at klubben har erfaring med unge spillere, som flytter hjemmefra for første gang. Så det var jeg tryg ved.

Hak i tuden og vraget
Fodboldkapitlerne var ikke skrevet på forhånd i historien om Jakob Haugaard. Faderen havde godt nok spillet lidt bold, men "ikke på noget niveau", som sønnen udtrykker det. Selv kom Haugaard i gang med spillet som syv-årig i Tårnby. Der spillede hans et år ældre storbror Rasmus allerede.

- De manglede en målmand, så det kunne jeg da godt prøve, husker Haugaard.

Med undtagelse af en enkelt sæson, hvor han fik lov at prøve talentet af på venstre kanten, har det været mellem stængerne, han har udfoldet talentet. Et talent, der blev opdaget af Brøndby, som han skiftede til som drengespiller.

De fem minutter på cykel til Tårnby Boldklub blev skiftet ud med en bustur på længde med en fodboldhalvleg til den københavnske vestegn. Her begyndte det fint for knægten, der i 2006 havde Karim Zaza og Kim Christensen som sine danske favoritspillere i følge præsentationen af klubbens årgang 1992. I dag er han en smule forundret over valget, mens han stadig holder fast i favoritklubben, som også dengang var Arsenal. Ud fra livret står noteret enebærgryde. Måske ikke det mest indlysende valg for en 14-årig knægt, men gryderetten skaber stadig julelys i øjnene på den store målmand.

Selv om det hele begyndte godt, så var det også her, han for første gang fik et hak i tuden. Faktisk så stort et hak, at han som juniorspiller vendte hjem til barndomsklubben på Amager.

- Der blev hentet en ny målmand, så jeg skulle være tredjemålmand i juniorligatruppen. Det var for meget tid og for mange ressourcer at bruge på at skulle spille på et tredjehold. Jeg skulle træne med de bedste men spille kamp på et rimeligt lavt niveau. Og så kunne jeg lige så godt spille i Tårnby, hvor mine kammerater var. Jeg skulle tilbage og have lysten igen og have det sjovt, husker Haugaard, som dengang stod i skyggen af Michael Falkesgaard, som i dag er andenmålmand for de gulblusede vestegnsdrenge.

En kamp blev til en halvsæson
Og i barndomsklubben kom spilleglæden igen. Det samme gjorde niveauet, og den akademiske boldklub i Gladsaxe viste interesse for keeperen. Og den var gensidig. Som 16-årig skiftede Jakob Haugaard til AB, og det var her, det gik op for ham, at fodboldtalentet muligvis kunne føre noget spændende med sig.

Han begyndte godt i Gladsaxe, men i slutningen af juniortiden fik han et nyt hak over snuden. Han blev sat af. Og han fik ingen kontrakt som ynglinge. Et nederlag for den unge målmand. Og for mange et hint om at droppe fodbolden, droppe drømmen og fokusere på noget andet. For Haugaard blev det en motivation for at kæmpe endnu hårdere. Og som ynglingemålmand spillede han sig til en fast plads på ABs ligahold. Derfra gik det stærkt.

- Som førsteårs ynglinge skulle jeg med på bænken for førsteholdet, og som andenårs ynglinge blev jeg rykket permanent op, mens jeg stadig spillede kampe for ynglingeholdet i weekenden for at få kamptræning.

En skade til førstemålmand Jens Waltorp i hele efteråret gav Jakob Haugaard en unik mulighed som førsteårs senior.

- Det begyndte med, at jeg skulle spille den første kamp, og så måtte vi lige se. Men så blev det en kamp mere og en mere. Så jeg endte med at spille hele efteråret. Det var fedt. Det var kæmpestort, men selvfølgelig en omvæltning, men det gik nu fint. Der var svipsere undervejs, men det var en del af det, og generelt set efterlod jeg et indtryk, som jeg godt kunne være bekendt, tror jeg. Det gik rigtig fint, og det var også de tilbagemeldinger jeg fik.

Store midtjyske handsker at fylde ud
De gode præstationer i den næstebedste række fik FC Midtjylland til at skrive en fire-årig kontrakt med Jakob Haugaard.

- Det var tidligere, end jeg havde regnet med. Jeg havde spillet 15 kampe i 1. division, og jeg havde slet ikke gjort mig tanker om, at det var en mulighed. Jeg havde også lige skrevet en ny kontrakt med AB et halvt år forinden. Det var overhovedet ikke et tema for mig, så det kom meget pludseligt, husker han.

I dag er han godt i gang med at gentage efteråret fra AB-tiden. Han har stået de første otte kampe i efteråret. Efter et par år i skyggen af Jonas Lössl har han grebet chancen. Taget udfordringen op og er klar til at udfylde de store og solide målmandshandsker, som Jonas Lössl har efterladt.

- Det er klart, at det er en udfordring at tage over efter Lössl, fordi han gjorde det godt i lang tid. Han kom op fra Akademiet og var indgroet i den her klub på en anden måde, end jeg er. Jeg er glad på Lössls vegne over, at han har fået chancen i udlandet, og jeg er glad for, at jeg har fået mulighed for at bevise mig her i hård konkurrence med Lasse Heinze. Det faldt ud til min fordel, men derfor stopper det hårde arbejde ikke.

Som førstemålmand er der pludseligt kommet et øget fokus på den 22-årige keeper, som han ikke tidligere i karrieren har oplevet. Endnu en omvæltning i det unge liv. Endnu en ting han skal vænne sig til. Endnu en situation han skal håndtere.

- Der følger noget opmærksomhed med, og der er mange folk, der har en mening om, hvad man gør i alle situationer. Det kan jeg mærke, at det skulle - og skal jeg stadig - vænne mig til. Jeg har måske stået lidt i skyggen af Lössl på alle fronter. Ikke kun i forhold til spilletid, men også i forhold til opmærksomhed. Jonas har også taget mange slag i tidens løb, og det skal jeg vise, at jeg også er rustet til at gøre nu. Det er en overgang, og der følger meget med både på og uden for banen, men jeg er 100 procent sikker på, at jeg kan tackle det, siger Haugaard.

Han er bevidst om at bruge de mennesker, der er omkring ham. Målmandstræner Henrik Ipsen er en vigtig brik. Det samme er mentalcoach Rene Petersen og ikke mindst kæresten Emilie. Han indrømmer ærligt, at hun har måttet lægge ører til en hel del i hjemmet efter kampene.

For som målmand kan du ikke gemme dig. Der er kontant afregning fra fans, tv-seere og pressen, når du er i aktion i feltet, som er Haugaards kontor hver weekend. Det koster hak i tuden. Han har været i overskrifterne, fordi han har reddet point. Men også været i samme spalter, fordi han har kostet point. Sådan er det, når man har valgt pladsen mellem stængerne. Men for Jakob Haugaard har det været sådan gennem hele fodboldlivet. Men hak i tuden gør stærkere, og selv om han er en ung målmand, så har han værdifuld erfaring med i bagagen.

- Jeg har ikke været udråbt til det store talent, siden jeg var lille. Jeg tror, det har givet mig noget ballast. Det har givet mig noget, at jeg har vist tidligere, at jeg kan håndtere modgang. Så kan jeg også fremover. Det giver mig en tryghed, at jeg har prøvet det, og jeg føler jeg mig godt rustet.

Lejlighed med liv
I dag er der mere liv i lejligheden i Herning end for godt to og et halvt år siden. Og det varer ikke længe, før der kommer endnu mere liv. Og endnu ét liv. For maven på kæresten Emilie er begyndt at vokse. Om et halvt år skal de for første gang være forældre. Til en lille søn. Og så venter et helt nyt og større ansvar end det, han bærer hver weekend mellem målstængerne.

- Jeg glæder mig helt sindssygt. Det er den største gave, man kan få i livet. Det sætter tankerne i gang og hele livet i perspektiv. Nu skal jeg til at give alt det, jeg indeholder videre til mit lille barn. Det er et kæmpe ansvar, men det kan nok også sætte det hele i perspektiv. Det går måske op for en, at der er noget, der vigtigere end fodbold, siger Haugaard.

Om et halvt år kan det være, at keeperen i et stille øjeblik, hvis sådan et overhovedet forekommer, tænker tilbage på dengang i begyndelsen af 2012, hvor lejligheden i Herning var helt stille. 

Foto: Kaj B. Kristensen - fo2oj1.dk

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox