08.09.2014, 07:10 | Af: Administrator

Reserverne møder igen Esbjerg

Oluwafemi Ajilore gør comeback, når FC Midtjyllands reserver for anden gang i træk møder Esbjerg. Denne gang spilles kampen i Ikast. 

FC Midtjylland ligger på førstepladsen i Superligaen og har kunnet nyde placeringen under landskampspausen. Reserveligaen får dog ikke helt samme kamppause som Superligaen.

I mandags slog ulvene komfortabelt Esbjerg med 4-0 på udebane, og mandag eftermiddag gælder det så en revanchedyst, når vestjyderne kigger forbi Ikast.

Hos FC Midtjylland er der en glædelig nyhed at finde i truppen. For første gang i sæsonen er den nigerianske midtbanespiller Oluwafemi Ajilore nemlig at finde i en kamptrup.

FC Midtjylland stiller foruden 'Femi' op med prominente navne som Lasse Heinze, Erik Sviatchenko og Paul Onuachu. Ulvene har maksimumpoint i rækken med seks point for to kampe. 

Kampen fløjtes op klokken 15.00 på bane 3 i Ikast.

Truppen mod Esbjerg fB
Lasse Heinze
Rasmus Nissen
Andreas Hermansen
Erik Sviatchenko
Frederik Møller
Oluwafemi Ajilore
Musefiu Ashiru
Marco Larsen
David Akintola
Mikkel Duelund
Mikkel Frankoch
Gloire Rutikanga
Samuel 
Rasmus Lauritsen
Paul Onuachu
Alexander Munksgaard

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox