29.09.2014, 13:30 | Af: Administrator

Samarbejdsklub til tops ved DM

FC Midtjylland snørede i foråret støvlerne i røde snørebånd til fordel for handicapidrætten. I weekenden hentede samarbejdsklubben Hammerum IF så guld til danmarksmesterskabet.

Der var røde sløjfer på FC Midtjyllands fodboldstøvler i foråret efter at klubben havde indgået vel nok danmarkshistoriens første snørebåndssponsorat med ALPI for at sætte fokus på udviklingshæmmede og sport.

I weekenden var de lokale helte fra Hammerum IF så i aktion til DM. Og med ulvelogoet  på brystet det blev en stor midtjyske weekend for Hammerum IF’s handicapafdeling. Både klubbens U15-hold (5 mands fodbold) og et hold i de voksnes næstbedste række (7 mands fodbold) havde kvalificeret sig.

De yngste spillere fra samarbejdsklubben viste højt niveau og spillede sig med sejre på 7-1 over Greve og 4-1 over Lystrup i finalen mod ærkerivalerne fra Aalborg. En kamp som Hammerum kontrolledere fra start til slut, og 3-1 sejren kunne endda være blevet meget større.

Det er anden gang i løbet af handicapafdelingens fire sæsoner, at U15 vinder guld, og sidste år blev det såmænd til en sølvmedalje. Igen i år spænder holdet vidt med spillere fra Aulum, Frederiks, Brande, Gjellerup, Ikast og Herning.

Hos seniorerne, hvor aldersfordelingen spænder vidt fra 17 år til 46 år, blev det efter to hæderlige nederlag til en sejr på 3-2 i bronzekampen mod Lystrup, og for andet år i træk blev det således til en tredjeplads.

Om Hammerum IF’s handicapafdeling
- Der er aktuelt aktive 30 spillere.
- Det er både for piger og drenge i alle aldre, og der er altid plads til flere.
- Se mere på hjemmesiden www.hammerum-parafodbold.dk.

På fotoet ses fra venstre Andreas Sjørvad (Gjellerup), Daniel Fenger (Herning), Emil Stoffers (Frederiks), David Pihl (Ikast), Jesper Stefansen (Aulum) og Jens Østergaard (Ikast)

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox