21.09.2014, 19:41 | Af: Administrator

Sejrsstimen brudt af FC Nordsjælland

Der var skarphed til forskel på Farum Park, hvor FC Midtjylland måtte se sin stime på fem superligasejre i træk brudt.

Manglende kynisme blev dyr i aftenens dyst mod FC Nordsjælland. For både kørt før og efter pausen havde de midtjyske gæster mulighed for at bring sig foran på Farum Park, men i begge situationer manglede gæsterne skarphed.

Den havde hjemmeholdet til gengæld to gange i anden halvleg. Først viste Uffe Bech endnu engang, at han har et farligt venstreben, da han efter en nordsjællandsk erobring fladt lagde bolden i nettet.

Kort forinden havde Rilwan Hassan haft en gylden mulighed for at skyde anden halvleg godt i gang for FC Midtjylland, da han André Rømer tog bolden godt ned og tog Jakob Poulsen med i et overlap. Fra højre side lagde Poulsen bolden perfekt ind i fødderne på Hassan, men offensivspilleren hamrede bolden over mål.

Også lige inden pausefløjtet kunne midtjyderne havde bragt sig foran, da Jakob Haugaard kom godt ud og greb et nordsjællandsk hjørnespark, sendte kuglen af sted mod Marcos Ureña, som tog Rilwan Hassan med for selv at løbe i position i feltet, men angriberen misbrugte den gode Hassan-aflevering, som sendte ham alene med hjemmeholdets keeper.

Otte minutter efter hjemmeholdet havde bragt sig foran 1-0 fordoblede de målscoreren, da Kasper Lorentzen kom først på bolden ved forreste stolpe.

Den midtjyske fight fortsatte dog, og efter en god tur af André Rømer på midten af banen, og en endnu bedre aflevering til Rilwan Hassan, hvor han lobbede den over hjemmeholdets forsvar, kom der spænding tilbage i kampen, da Hassan kom uden om David Jensen og sendte en reducring i nettet.

I kampens slutminutter var det så tæt på, at Jakob Poulsen kunne skaffe et midtjysk point, da han blev spillet godt fri i feltet, men midtbanegereralen misbrugte, og så sluttede det hele 2-1 til hjemmeholdet på Farum Park.

Næste gang ulvene skal i aktion er på søndag, når FC Vestsjælland kommer på besøg på MCH Arena.

FC Nordsjælland - FC Midtjylland 2-1 (0-0)
1-0 Uffe Bech 58'
2-0 Kasper Lorentzen 66'
2-1 Rilwan  Hassan 79'

Advarsler
8' Tim Sparv, FCM
90' Emiliano Marcondes, FCN
90' Paul Onuachu, FCM   

Start-11: Jakob Haugaard, André Rømer, Patrick Banggaard, Jim Larsen, Jesper Lauridsen, Izunna Uzochukwu (Pione Sisto 64'), Tim Sparv, Jakob Poulsen, Rilwan Hassan, Sylvester Igboun (Marco Larsen 79'), Marcos Ureña (Paul Onuachu 64')

Bænk: Lasse Heinze, Erik Sviatchenko, Frederik Møller, Kristoffer Olsson, Pione Sisto, Marco Larsen, Paul Onuachu

Tilskuere: 4637

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox