30.01.2015, 09:09 | Af: Administrator

Apollo på bukserne i FC Midtjylland

Styrket partnerskab understreger rejsebureauets tilhørsforhold til Herning

I tusindvis af midt- og vestjyder tilskriver deres bedste rejseoplevelse til det traditionsrige Herning-bureau Falk Lauritsen Rejser. Nu skifter Falk Lauritsen Rejser navn til Apollo Rejser, men kvaliteten i produkterne og ånden i virksomheden er uændret.

Det samme er tilhørsforholdet til Herning og det midt- og vestjyske. Og det bruger Apollo Rejser nu et markant øget engagement i Superligaklubben FC Midtjylland til at understrege.

Apollo Rejser er fra lørdagens træningskamp mod Örebro fra Allsvenskan (TV3 Sport 1 lørdag fra kl. 14.55) i Faro i Portugal aktuel med logo på FC Midtjylland-spillernes bukser, ligesom bureauet i forbindelse med forårspremieren hjemme mod OB mandag den 23. februar bliver den første til at aktivere et helt nyt kampsponsorat med regional gennemslagskraft.

- Falk Lauritsen Rejser har været lig med Herning og har i årevis været en aktiv medspiller i FCM. Med det øgede engagement viser vi, at vi trods navneskiftet bliver i regionen og fortsat støtter en af de institutioner, der binder det midt- og vestjyske sammen. FCM er gode til at sælge shorts til børn og voksne, og vi ved jo, at de har shortsene på, når de hopper i poolen sydpå, forklarer Glenn Bisgaard, der er presseansvarlig for Apollo Rejser i Danmark.

Apollo Rejser er også de første som investerer i FC Midtjyllands nye mediepakke, der skaffer annoncøren i forbindelse med potentielt 800.000 midt- og vestjyder i ugen op til en hjemmekamp på MCH Arena.

- Det handler om aktivering og eksponering i en lang række af landsdelens biografer, i X Busser, i en bred vifte af aviser og ugeaviser, lokalradio, på sociale medier og på storskærme i regionen, siger Søren Märcher, brand manager i FC Midtjylland og idemand bag konceptet.

Alt i alt er der tale om en kommunikationsplatform, man som almindelig annoncør ikke kan aktivere.

- FCM er nytænkende omkring kampene. På den her måde hjælper de os aktivt ud til 800.000 mennesker i en hel landsdel og skaber værdi for os som brand. Det forventer vi os meget af, siger Apollo Rejsers presseansvarlige Glenn Bisgaard.
 

Ulrik Nissen, marketingchef Apollo udtaler:

Apollo ser frem til samarbejdet med FCM, som vi er sikre på vil forankre Apollos position i det jyske marked. Den energi men ikke mindst professionalisme der ligger hos FCM, gør at vi kan brede Apollos brand ud i en positiv atmosfære.

FCM er igen i år med helt i toppen af dansk fodbold, og Apollos målsætninger på der jyske marked, har FCM som en vigtig del af denne plan. Vi er ved at samle 2 store rejsebrands til et, hvor vi i 2015 smelter Falk Lauritsen sammen med Apollo, og derfor giver dette samarbejde ekstra mening også.

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox