12.01.2015, 21:01 | Af: Administrator

Bak: Optimistisk og positiv

Spillerne havde i dag for første gang græs under fødderne. Se reaktioner på årets første træning på FCM TV.

Langrendsski og sne var byttet ud med fodboldstøvler og bolde, da FC Midtjylland for første gang i det nye år var på græs.

Og det var et underlag, der passede spillerne mere end særdeles godt, kunne det tydeligt ses på Wunderelf Arena.

For selv om vintertræningen ofte byder på løb og tests, så blev der også spillet bold til dagens træning, som blev afsluttet med spil på to mål.

SE OGSÅ: Banggaard: Dejlig at mærke bolden igen

- Der var lige lidt med førsteberøringerne, afleveringerne og afslutningerne, som måske er set bedre, men jeg synes nu, at folk så rimelig skarpe ud næsten hele vejen rundt, siger anfører Kristian Bach Bak til FCM TV efter dagens træningspas.

Og selv om der skal løbes sure meter i januar og februar måned, så er det det hele værd, når det mærkes på grønsværen, når turneringen sparkes i gang, mener Bak.

- Vi vinder mange af vores kampe, fordi vi er i god form, og vi ved, hvordan det er at løbe derinde og have overskud, så det vil vi gerne arbejde lidt ekstra for.

SE OGSÅ: Lauridsen: Har savnet at være på banen

- Selvfølgelig er det federe at spille en masse fodbold, men jeg tror, det bliver kombineret sådan, at det ikke kun er løb, men lidt af begge dele, og så er det måske lidt nemmere at komme igennem, siger Kristian Bach Bak, der sammen med resten af truppen kan se frem til en bip-test tirsdag.

Se hele interviewet med kaptajnen på FCM TV her.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox