27.01.2015, 22:23 | Af: Administrator

Banggaard kaptajn i U21-nederlag

Fuld tid til både Pione Sisto og Patrick Banggaard, da U21-landsholdet måtte se sig besejret af det kinesiske U23-landshold.

Patrick Banggaard bar anførerbindet, mens der igen også var fundet plads til Pione Sisto, da det danske U21-landsholdet i deres sidste test i Tyrkiet mødte det kinesiske U23-landsholdet.

Det begyndte planmæssigt for danskerne, der bragte sin foran kort før pausen, men i anden halvleg sendte de kinesiske spillere to kanonkugler af sted mod det danske mål, og dermed sikrede de sig sejren på 2-1.

- Vi kom til at stå lidt for lavt på dem, så de spillede rundt om os, og så lavede de to mål, hvor de sparkede dem op i hjørnet, og der var der ikke så meget at gøre, sagde Patrick Banggaard efterfølgende til U21-landholdets facebookside.

Der var fuld spilletid til både Banggaard og Sisto, der nu kan se frem til at bytte en ti dages træningslejr ud i Tyrkiet med ti nye dage i Portugal sammen med resten af FCM-truppen.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox