13.01.2015, 13:12 | Af: Administrator

FCM TV: Biptest pressede spillerne til det yderste

FC Midtjyllands Superligahold havde mandag første fodboldtræning på kunstgræsset i Ikast. Tirsdag gjaldt det så biptest i Stadome. Hør hvordan spillerne og den fysiske træner ser på den nuværende form. 

Efter en overlevelsestur i den norske vildmark var det mandag tid til fodboldstart for Superligaens førerhold fra FC Midtjylland. Tirsdag stod den dog ikke på fodbold om formiddagen, da truppens vinterform skulle testes med en biptest på kunstgræsset i Stadome. 

Og det så ud til, at spillerne har holdt sig fint igang i deres juleferie. Fysisk træner Christian Clarup var i hvert fald overvejende tilfreds med, hvad han så i testen. Han understreger dog, at der fortsat er lang tid til at få finpudset kampformen. 

- Generelt er den fysiske tilstand god. Der vil altid være nogle, som gør det bedre end andre, men indtil videre har det set fint ud. I og med at vi laver flere forskellige test i opstarten, kan vi se på hvilke områder, at hver enkelt spiller er stærk og knap så stærk. 

- Vi har en samlet plan for holdet i opstarten, og her handler det selvfølgelig om, at spillernes skal kunne holde til de ting, de laver. Vi har en lang opstart, og vi skal træne, som vi normalt gør i en opstart. Jeg tror, det  kommer til at se rigtig fint ud, fortæller Christian Clarup til FCMTV

I klippet kan du også høre, hvad venstre back Frederik Møller og kantspiller Pione Sisto havde at sige efter dagens test. 

Holdet kan nu fokusere på træningen i den kommende uge, inden der på tirsdag spilles første træningskamp. Det foregår på Wunderelf Arena i Ikast, når 1. divisionsklubben Skive IK kommer på besøg. Kampen spilles klokken 14.00. Fire dage senere kommer Randers FC forbi Wunderelf Arena. Den kamp spilles klokken 12.00. 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox