14.01.2015, 06:00 | Af: Administrator

FCM TV: Se hvordan FCM overvandt de norske fjelde

Mange var pressede og ramte muren på den første dag i Norge. En omvendt lethed nåede skiene på anden dagen, hvor der også var plads til at grine af de mange små styrt. Overordnet viste det sig da også, at sammenholdet sejrede i kampen mod de seje løjper. Se og hør hvordan det gik til. 

Første uge af opstarten bød for FC Midtjyllands Superligamandskab på en noget anderledes udfordring. Holdet drog nemlig sammen med B.S Christiansen til Hovden i Norge, hvor en overlevelsestur ventede. Som det tidligere er fortalt her på hjemmesiden,  fik holdet både svære, hårde, smukke oplevelser med fra turen. 

Nu kan du se med egne øjne, hvordan det gik til, da Bach Bak, Sviatchenko, Sisto og alle de andre fik kæmpet sig igennem udfordringerne på fjeldene omkring Hovden. Videoen nedenfor viser nemlig både de sjove og knap så sjove oplevelser, som truppen fik med sig. 

Styrt på de lange langrendsski, samarbejde på et udfordrende plan og fantastisk natur er nogle af ingredienserne i videoen, hvor du også kan høre, hvad flere af spillere havde at sige undervejs. 

Du kan se videoen fra teambuildingsturen til Norge på FCM TV her. 

 

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox