23.01.2015, 13:49 | Af: Administrator

Riddersholm: Strategier skal prøves af

OPTAKT: Lørdag tager FC Midtjylland imod Randers FC på Wunderelf Arena i Ikast. Kick-off klokken 12.00.

FC Midtjylland kom godt fra land i rækken af testkampe forud for sæsonen, da Nordic Bet Liga-mandskabet Skive IK blev besejret med 4-0 i tirsdags.

Lørdag middag skal ulvene så atter i aktion, når superligakollegerne fra Randers FC  er gæster på Wunderelf Arena i Ikast.

Opskriften til kampen er nogenlunde den samme som i tirsdags, fortæller cheftræner Glen Riddersholm.

- Vi har samme udgangspunkt som til kampen mod Skive. Vi har nogle offensive og defensive strategier, vi gerne vil have prøve af, lyder det fra cheftræneren til FCM TV.

- Vi stiller med to nye startopstillinger for at se forskellige relationer indbyrdes mellem spillerne, så vi har set så mange spillere og ikke mindst fået så mange indtryk, som vi kan, inden vi tager hul på et spændende forår, lyder det videre fra Riddersholm forud for opgøret mod Alka Superligaens nummer tre.

Se hele indslaget med Riddersholm på FCM TV her, hvor han også fortæller om en god opstart frem til nu. Der er kampstart mod Randers FC lørdag klokken 12.00, og som altid er der fri entre på Wunderelf Arena i Ikast.

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox