23.01.2015, 19:12 | Af: Administrator

Sisto-hattrick i U21-debut

Pione Sisto var den store oplevelse i det danske U21-landsholds 7-1-sejr over rumænske Dinamo Bukarest, hvor også Patrick Banggaard var med fra start.

Det gik ikke ubemærket hen, da Pione Sisto i december blev udtaget til det danske U21-landshold. Og man må i sandhed også sige, at landsholdsdebuten heller ikke er gået ubemærket hen.

For med et hattrick og en assist i sin første optræden i rødt og hvidt var FCM-talentet den helt store oplevelse i danskernes 7-1-nedsabling af rumænske Dinamo Bukarest.

SE GOALSHOW FRA 7-1-SEJREN HER >>

- Det var da dejligt at score hattrick og få lavet en assist, og vi vandt overbevisende. Så det var en fin testkamp, sagde Sisto efter kampen til DBU.

Og DBU var da også begejstret over den unge FCM'er undervejs i kampen. Efter Sisto første kasse kunne mange således på DBU's officielle finde #goddebut, mens scoring nummer to udløste #rigtiggoddebut. Tredje kasse gave et #pioneshow.

Trods en mere end godkendt debut er der dog intet, der tyder på, at succesen stiger den unge Tjørring-knægt til hovedet.

- Jeg forsøger at gøre mit bedste. Vi er her for at vise, hvad vi kan, og det forsøger jeg også at vise. Selvfølgelig håber jeg på, at jeg kan være lige så afgørende næste kamp, smlier Pione Sisto, der er den spiller i den danske U21-trup i Tyrkiet, som har scoret flest superligamål.

Også Patrick Banggaard begyndte på banen for Danmark. De danske talenter er Tyrkiet frem til den 28. januar.

Foto: DBU

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox