20.01.2015, 09:53 | Af: Administrator

Start-11 mod Skive IK

Ni mand skiftes i pausen i dagens opgør mod Nordic Bet Liga-klubben. Kick-off 14.00 på Wunderelf Arena i Ikast.

For første gang i år skal FC Midtjylland-spillerne i aktion. Det sker, når Nordic Bet Ligaens nummer seks Skive IK kommer på besøg.

I går kunne cheftræner Glen Riddersholm berette om, at kortene bliver blandet i opstartens testkampe, og det viser dagens startopstilling da også.

På forhånd er det bestemt, at der skiftes ni mand i pausen, hvor kun de to unge Malte Kiilerich Hansen og Musefiu Ashiru får lov at fortsætte i anden halvleg.

Herefter er det planen, at U19-spilleren Babajide David i løbet af anden halvleg skifter med Ashiru, mens forsvarsspiller Rasmus Lauridsen er med på bænken som gardering for Kiilerich.

Start-11 i første halvleg: Johan Dahlin - André Rømer, Jim Larsen, Malte Kiilerich Hansen, Jesper Lauridsen - Izunna Uzochukwu - Musefiu Ashiru, Mikkel Duelund, Petter Andersson, Rilwan Hassan - Marcos Ureña.

Start-11 i anden halvleg: Jakob Haugaard, Kristian Bach Bak, Francis Dickoh, Malte Kiilerich Hansen, Frederik Møller - Jonas Gemmer - Musefiu Ashiru, Jakob Poulsen, Marco Larsen, Sylvester Igboun - Paul Onuachu.

Der er kick-off på Wunderelf Arena i Ikast i dag klokken 14.00, hvor der er fri entre.

Foto: Kaj B. Kristensen

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox