29.10.2015, 11:08 | Af: Administrator

Bak håber på kamp før jul

Vellykket operation på drilsk storetå

Det var ude mod Hobro helt tilbage i foråret, at han fik trykket, FCM-kaptajn Kristian Bach Bak. Siden har en skade i den ene storetå i lange perioder sat kaptajnen skakmat, og på det seneste har Bach Bak været helt ukampdygtig. Seneste minutter fik han i 3-1 sejren ude over Club Brugge i Europa League-opgøret.

Men i denne uge har FCM's klublæge Jan Hede lavet et indgreb under tåen. Et tilsyneladende vellykket indgreb, som i bedste fald sender anføreren i kamp, før han og holdkammeraterne går på juleferie efter returopgøret mod Club Brugge på MCH Arena torsdag den 10. november.

- Jeg fjernede noget arvæv omkring den store nerve, der går fra foden og ud i storetåen. Det var rimeligt ukompliceret, og det så godt ud i foden, forklarer Jan Hede.

I den modsatte ende af storetåen melder Kristian Bach Bak et par dage efter indgrebet, at han er optimistisk.

- Jeg må cykle, og i løbet af 14 dage regner jeg med, at jeg kan løbe igen. Indtil nu har jeg mærket noget, hver gang jeg tog et skridt. Jeg håber, det er væk, når jeg begynder at gå uden krykker igen, lyder det fra Kristian Bach Bak.

Går det hele som forventet, satser højreforsvareren på, at han kan være i kamp igen før jul.

- Bortset fra tåen, så har jeg det rigtig godt og har ikke været i bedre form længe, så det kunne være fedt at komme i kamp, før vi går på juleferie, lyder det fra den nyopererede klubkaptajn.

FCM vs. OB – 28. nov.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox