06.10.2015, 13:36 | Af: Administrator

Efterårsferie med ulvene: Rundvisninger & Superliga kamp

Hvem sidder ved siden af hinanden i omklædningsrummet, og hvordan ser der egentlig ud? Og hvor sidder alle VIP'erne under kampene? Få svarene og mød spillerne, når FC Midtjylland inviterer på en guidet stadionrundvisning i efterårsferien.

Om lidt står efterårferien for døren. Ingen skoleklokker ringer ind, og ingen lektier skal forberedes til dagen efter.

Men hvad skal man så bruge tiden på?

En mulighed kunne være at tage en tur på MCH Arena. For FC Midtjylland inviterer nemlig inden for på et af Alka Superligaens mest moderne stadions. Fredag spiller ulvene i mod Randers FC og både tirsdag og onsdag i uge 42 arrangeres der guidede stadionrundvisninger på arenaen i Herning.

På rundturen ser du det allerhelligste rum på MCH Arena - omklædningsrummet. Normalt et sted der er forbeholdt spillere og trænere, men på rundturen står det knivskarpt og kampklart, som skulle FC Midtjylland ud til en afgørende kamp.

Herefter går turen gennem spillertunnelen og ud til græstæppet, som tidligere er kåret som Danmarks bedste. Sæt dig i cheftræner Jess Thorups stol og forestil dig, hvordan du dirigerer tropperne inde på grønsværen. 

Du kommer også derop, hvor kun de største sponsorer normalvis har adgang, Energi Midt Loungen, som huser op mod 1000 mennesker til spisning inden kampene. Herefter går turen forbi de eksklusive skybokse, hvor der blandt andet slås et smut forbi Danmarks mindste (men sejeste) Bone’s restaurant. Også speakerboksen, hvorfra storskærmene og de store led-bander styres fra under kampen, bliver besøgt.

Det hele slutter i Ulveshoppen, som holder ekstraordinæret åbent. 

Men det bliver ikke kun en dag, hvor man kommer bag kulisserne. Man kommer nemlig også helt tæt på stjernerne, hvor der bliver mulighed for autografer, selfies, snakke, eller hvad man ellers finder på. Til tirsdagens rundvisning kommer blandt andre landsholdsaktuelle Kian Hansen, østrigeren Daniel Royer og nigerianske Paul Onuachu, mens onsdag byder på besøg fra blandt andre landsholdsspillerne Jakob Poulsen og Pione Sisto. Tirsdag bliver der desuden også mulighed for at se Europa League trofæet, mens DM-pokalen vil være klar til fotografering begge dage.

Alt om rundvisninger på MCH Arena
Sted: 
MCH Arena, Kaj Zartows Vej 5

Tid: 
Tirsdag den 13. oktober kl. 13.30-15.00 (besøg af, Daniel Royer, Paul Onuachu, Kian Hansen, Martin Pusic, Petter Andersson samt DM-pokalen og Europa League trofæet)
Onsdag den 14. oktober 13.30-15.00 (besøg af Jakob Poulsen, Pione Sisto, Morten 'Duncan' RasmussenAndré Rømer, Mikkel Andersen samt DM-pokalen)

Pris:
199,- pr. person (inkl. 1 x fransk hotdog & øl/vand samt en gave til en værdi af 100,-)
Betaling foregår på dagen

Ulveshoppen:
Shoppen holder åbent begge dage fra 13.00 til 15.00.

Mødested:
Ved hovedindgangen til MCH Arena (de røde døre)

Tilmelding:
Send en email til pra@fcm.dk (husk at skrive hvilken dag samt antal deltagere)
 

FREDAG I EFTERÅRSFERIEN:
FCM vs Randers FC
Fredag 16.okt. kl.18:00 
Billetsalgwww.fcm.dk/billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox