15.10.2015, 08:50 | Af: Administrator

FCM TV: Kian H og Pusic før Randers kamp

Landskamppausen er ovre og første skridt i en ny travl periode kan tages i morgen mod Alka Superligaens nummer tre

FC Midtjylland gik på landsholdsophold med en behagelig fornemmelse i maven. Maksimumpoint i Europa League og en førerposition i Alka Superligaen.

I morgen mod Randers FC begynder den næste vigtige tid for ulvene, og Kian Hansen forventer, at de gode takter før pausen følges op.

- Vi skal ikke ud og opfinde noget nyt men fortsætte ud fra den defensive base, vi har etableret og så forhåbentlig score nogle fine mål og bygge lidt på vores spil. Om vi scorer på dødbolde eller offensivt spil er sådan set lige meget, bare vi vinder kampen, for det er det vigtigste, fortæller Kian Hansen og suppleres af Martin Pusic, der er glad for, at ligaen starter igen.

- Jeg tror, at alle er glade for, at ligaen starter igen. Fredag bliver en svær kamp mod Randers, for de er et godt hold, men vi vil selvfølgelig gøre vores bedste for at få de tre point, siger Pusic som er på vej ovenpå igen efter at måtte udgå mod FC Nordsjælland for godt tre uger siden.

- Det er ved at blive bedre, og jeg træner allerede udenfor igen. Vi må se, om det er nok til i morgen, men jeg er glad for, at det går godt, slutter angriberen.

Kian H: Fortsætte hvor vi slap >>

Pusic: Ved hvordan, vi skal vinde >>

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox