09.10.2015, 07:16 | Af: Administrator

Fokus på det finske fyrtårn

Magasinet Alka Superliga # 3 er på gaden. I denne udgave har magasinet sat fokus på FCMs finske fyrtårn Tim Sparv

I sidste sæson blev han kåret til årets spiller i FC Midtjylland, og i denne sæson har finske Tim Sparv fortsat, hvor han slap i guldsæsonen.

En tredjedel inde i sæsonen har han været blandt midtjydernes bedste, og det har fået Magasinet Alka Superliga til sætte fokus på den finske landholdsspiller i deres tredje udgave, som netop et kommet på gaden.

Her fortæller Sparv blandt andet om et liv som professionel fodboldspiller, der har bragt rundt i flere europæiske lande.

- Livet som spiller er et eventyr, hvor du får mulighed for at opleve nye lande, kulturer og sprog. Det har givet mig muligheden for at se fodbolden fra forskellige vinkler, og det havde jeg ikke oplevet, hvis jeg var blevet hjemme i Finland. Jeg tager alle indtryk til mig, og jeg prøver at være som en svamp, der bare suger til mig, siger Tim Sparv.

Ved den seneste hjemmekamp havde du mulighed for at erhverve dig magasinet gratis ved udgangen eller i Ulveshoppen, og det bliver også muligt til kampen mod Randers i efterårsferien. Magasinet kan også læses online HER

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox