28.10.2015, 20:38 | Af: Administrator

Glad trods nederlag

Hedinsson-comeback efter årelang skadespause

Det langstrakte pokaldrama mod Roskilde endte med at blive lidt som at kysse sin søster for FC Midtjyllands islandske kantspiller Eyjolfur Hedinsson. Senest han optrådte for midtjyderne var i april 2014 - onsdag aften stod den så omsider på comeback på klubbens bedste mandskab. Så manden fra Nordatlanten var glad med det ene øje og trist med det andet.

- Det var sjovt. Og jeg er så glad for at være tilbage, men jeg er naturligvis træt af resultatet, sagde en træt Hedinsson, mens han efter kampen trak tape af en øm ankel.

- Jeg har ventet så længe på det her, og jeg synes, jeg har fortjent det. Jeg har arbejdet for det. Der ligger mange, mange kedelig timer i træningslokalet bag det her, lød det fra manden hvis lyske har holdt ham væk fra førsteholdsfodbold i halvandet år. Alt for længet når man er i sin bedste fodboldalder.

- Jeg er træt lige nu, men ellers har jeg det fint, og der er virkelig noget at bygge videre på, sagde Hedinsson, der kom ind midtvejs i anden halvleg.

Alt i alt blev det med forlængelsen til en lille time for islændingen. Mere end han havde regnet med på forhånd.

- Heldigvis gik det fint, selv om det resultatmæssigt jo ikke var det sjoveste comeback, konstaterede Eyjolfur Hedinsson, som måske kom til at stå for FC Midtjyllands mest positive indslag på en måne-kold aften i Roskilde.

FCM vs. AGF – 4. dec.

Køb billet

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox