06.10.2015, 08:16 | Af: Administrator

Lokalopgør i Reserveligaen

FCM kan lave fem på stribe i dagens opgør mod Silkeborg IF

Det er ikke kun i Alka Superligaen, at FC Midtjylland har leveret en stærk defensiv. Det samme er nemlig tilfældet i Reserveligaen, hvor holdet blot har lukket et enkelt mål ind i fire kampe.

I den anden ende har holdet skudt med skarp, og det har resulteret i ni scoringer og maksimum point, inden dagens opgør mod Silkeborg, som har to sejre og fire nederlag i seks kampe.

I dagens trup er der flere velkendte navne. Til at dirigere forsvaret er Francis Dickoh, der i pokalsejren over Næstved viste sig godt frem. Ved siden af ham er unge Rasmus Lauritsen, der i sommer blev rykket op i superligatruppen.

På midtbanen finder man både Jonas Gemmer og Marco Larsen, mens også Babajide David, som fik debut i pokalkampen mod Næstved, er med i dagens lokalopgør. Foruden de mere etablerede navne er også en række af klubbens akademitalenter udtaget til kampen.

FC Midtjylland skal forsøge at følge op på 2-0-sejren over Silkeborg tilbage i august, når der er kick-off på Mascot Park i dag klokken 17.00.

Truppen mod Silkeborg IF
Andreas Raahauge
Oliver Ottesen
Malte Jürgensen
Rasmus Lauritsen
Francis Dickoh
Rasmus Nicolaisen
Andreas Murbeck
Gloire Rutikanga
Andreas Poulsen
Jonas Gemmer
Marco Larsen
Michael Olusoji Ogungbaro
Babajide David
Mads Olsen
Erik Braun
Rasmus Winther Johansen
Sebastian Buch Jensen
Nikolaj Kirk

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox