21.10.2015, 15:52 | Af: Administrator

Pressemøde og interviews før Napoli-brag

I morgen oprinder dagen mange har ventet på. FC Midtjylland tørner sammen med italienske SSC Napoli i Europa League

Til dagens FCM-pressemøde på MCH Arena stillede ulvene med cheftræner Jess Thorup og forsvarsprofil Kian Hansen.

Efterfølgende stillede de begge op til one-and-one interviews, og Kian Hansen er fortrøstningsfuld i forhold til at få point ud af opgøret.

- Jeg kan leve med en sejr, og jeg kan leve med en uafgjort alt efter, hvordan kampen udvikler sig. Men jeg er sikker på, at vi kan byde dem op til dans, og er vi heldige og dygtige samt gør vores arbejde ordentligt, så er jeg også sikker på, at vi får det ene eller alle tre point, siger Kian Hansen, der vurderer kampen som en af de fem største i karrieren.

Se hele interviewet med Hansen her >>

Jess Thorup imødegår en af sine allerstørste erfaringer som træner, og han tror, at spillet i felterne kan blive en af flere afgørende faktorer mod Napoli.

- En ting er selvfølgelig troen på egne evner, og den er der i øjeblikket - vi er godt kørende med to nederlag i 21 kampe, og vi har fået en super god start i Europa League - den skal vi følge op på, siger Thorup og uddyber:

- Vi skal kunne tackle i perioder ikke at have bolden, så meget som vi gerne vil og være trygge ved også at stå defensivt samtidig med at vise, hvad vi kan offensivt. Så er det klart, afgørelsen falder i de to felter, så vi skal være dygtige både offensivt som defensivt, slutter Jess Thorup.

Se det fulde interview med cheftræneren her >>

Kampen fløjtes i gang klokken 21.05 og kan følges live på Canal9.

Dagens pressemøde kan findes her >>

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox