21.10.2015, 07:45 | Af: Administrator

Sidste chance for billetter til Napoli-kampen

Anerkendt Italiens-ekspert giver oplæg om Napoli, mafiaen og italiensk fodbold

Har du misset muligheden for at sikre dig billet til torsdagens Europa League-topopgør på MCH Arena mellem FC Midtjylland og SSC Napoli?

Så fortvivl ej, for der er stadig mulighed for at sikre sig en af godt 40 pladser til et eksklusivt prematch arrangement, hvor den står på frisk insider-beretning fra Napoli, lækker italiensk buffet, vin, kaffe og naturligvis en god siddeplads til kampen, der har kick-off klokken 21.05.

Den helt aktuelle beretning om situationen i byen Napoli, dens forhold til den italienske mafia og byens fodboldhold står den erfarne Italiens-ekspert Morten Beiter for. Beiter, der er journalist og i en lang årrække har dækket Italien for både Berlingske Tidende, DR og Weekendavisen, bor i Ringkøbing, hvor han passer sit journalistjob og gerne skriver bestseller-bøger om netop italienske forhold. I 2006 modtog han den journalistiske hæderspris. Næste år udkommer en ny bog om de italienske mafiaer.

Det særlige arrangement begynder klokken 19.00 og foregår i et telt, som vil være placeret ude foran hovedindgangen. Her vil I blive budt velkommen til musik af duoen Claus og Morten og modtage nogle få praktiske informationer af kyndige ansatte, inden en af de største fodboldaftener i FC Midtjyllands historie begynder.

Tilmelding foregår efter princippet om først-til-mølle og sendes til Eventassistent René Nørmark - pra@fcm.dk / +45 2191 5163. Har du spørgsmål eller andet er du også mere end velkommen til at kontakte samme.

Praktisk information:
Antal pladser:
45 pladser tilbage
Tidspunkt: 22/10 kl. 19.00 - ca. 23.00
Sted: MCH Arena (telt foran hovedindgang)
Pris: 950 kr. inkl. moms
Tilmeldingsfrist: Onsdag d. 21/10 kl. 15.00

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox