02.10.2015, 01:08 | Af: Administrator

Thorup: Dødboldene et stærkt våben

To ud af tre FCM-scoringer i Brügge faldt efter standardsituationer.

Thorups tropper gjorde det igen. Først slog FC Midtjylland hul til europæisk gruppespil for første gang nogensinde i klubbens historie, og torsdag aften blev det til sejr nummer to ud af lige så mange mulige, da puljekonkurrenterne fra Club Brügge blev besejret med 3-1 i Belgien.

Bare fordi det oprindelige mål om et gruppespil er nået, betyder det nemlig ikke, at sulten er stillet.

- Vi er ikke kun med for at få én på opleveren. Vi er med for at se, om vi kan tage det her step videre. Der er fire kampe tilbage, så der er et stykke arbejde, der skal gøres endnu, men vi har givet os selv et fantastisk godt udgangspunkt, fortæller Jess Thorup om de midtjyske muligheder for avancement fra Europa Leagues gruppe D.

Skarpe dødbolde og afgørende indskiftninger
To ud af de tre FCM-scoringer faldt efter dødbolde, der længe har været et velkendt våben fra midtjysk side. Disse samt tre indskiftere, der alle bød ind, blev afgørende for sejren.

- Mange internationale kampe kan ofte blive åbnet af en dødbold, og dér har vi vist os at være skarpe.

- Derudover må jeg sige, at jeg synes, vi laver tre rigtig gode indskiftninger. Rømer kommer ind tidligt, Paul (Onuachu, red.) kommer ind, og Ureña kommer ind. De gør alle et fantastisk indhop, og det er ofte sådan, at kampen bliver vundet af nogle af dem ude på bænken. Det gjorde den bestemt i dag, og det var godt at se, siger Jess Thorup.

SE HELE INDSLAGET MED FCM-TRÆNEREN PÅ JYSKE BANK TV [KLIK HER]

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox

Tilmeld dig FCM nyhedsbrev og få alle nyheder direkte i din inbox